Det var 24. december 2004.
Julefreden havde sænket sig over Danmark, og folk forberedte sig på at nyde julemaden og traditionerne sammen.
I en lejlighed på Finlandsgade på Amager var stearinlysene tændt.
Her boede Mick Øgendahl, som var klar til at sætte sig til bords.
Men der var hverken and eller gås, flæskesteg eller skinke. I stedet var der en stor rød bøf, bearnaisesauce, salat og en god flaske rødvin på bordet.
Ingen gæster var der, for Mick Øgendahl havde valgt at tilbringe juleaften alene. Det skulle være en hyggelig aften på hans egne præmisser.
– Jeg er ikke den store julenisse. Måske var det hårdere for min mor, det kan jeg ikke afvise, fortæller komikeren.
Mick Øgendahl havde haft en konflikt med sin mor, da de ikke var enige om den retning, han havde taget i sit liv.
Det førte til en konfrontation, som resulterede i flere års manglende kontakt.
Denne juleaften var et af de år.
Efter at have nydt sin middag, satte Mick sig i sofaen, hvor chips og dip ventede på sofabordet.
Han havde købt Lars von Triers ’Dogville’ på DVD, som han satte på, og da filmen var slut, var han træt og gik i seng.
Næste år tilbragte Mick Øgendahl igen juleaften alene den 24. december.
Den aften gik han i byen med nogle kolleger fra komikerbranchen.
Det mindede ham om sin ungdom på Falster, hvor han voksede op hos sin mor og stedfar. Dengang holdt han nøje øje med uret juleaften.
For klokken 22.30 var det tid til at hoppe på knallerten og sætte kurs mod diskotek Charleston i Nykøbing Falster, hvor vennerne og en festlig nat ventede.
For at forstå, hvorfor Mick Øgendahl endte med at sidde alene juleaften to år i træk, må vi tilbage til hans ungdom på Falster.
Drømmen tog fart med en deodorant i hånden
I et nyt portræt af Mick Øgendahl, der vises i sommeren 2025, følger man ham, mens han afslutter en lang turné med sit seneste onemanshow ‘Bad Boy’.
Portrættet viser ham fra skrivebordet, hvor han skriver jokes, til omklædningsrummene lige før showstart, og han deler åbent om alt fra psykiske nedture til den anerkendelse, han følte, han manglede fra sin mor.
Mick Øgendahl, født i 1973, voksede op på Falster, hvor hans mor arbejdede på en marmeladefabrik, og stedfaren var radio- og tv-mekaniker.
Hans mor stammer fra Bjerringbro, hvilket Mick Øgendahl mener har haft betydning for de konflikter, der senere opstod imellem dem.
Som barn tog Mick Øgendahl en deodorant i hånden, når han kom hjem fra skole, og foran spejlet forvandlede han sig til trioen ‘Linje 3’, hvor han spillede alle tre roller.
Senere blev Monrad og Rislund en stor inspiration for ham, og han begyndte sammen med vennerne Simon og Adam at skrive egne sketches og indspille dem på bånd.
Mick Øgendahl klarede sig ikke særlig godt i folkeskolen og var en smule skoletræt.
Men for hans mor var det vigtigt, at han tog en uddannelse, så hun skubbede ham i en håndværksmæssig retning.
Han blev præsenteret for forskellige forslag, og valget faldt på det, der virkede mindst dårligt, mindes Mick Øgendahl.
Han startede på en erhvervsfaglig grunduddannelse inden for jern- og metalområdet og fortsatte med en højere teknisk eksamen på maskinlinjen.
– Jeg tror, det var for at få anerkendelse fra mine forældre, at jeg fortsatte. Men illusionen om, at jeg skulle lave det her resten af livet, var bristet for mig selv på det tidspunkt, fortæller Mick Øgendahl.
Han fik aldrig færdiggjort sin uddannelse, da han havde brug for at trække vejret.
Derfor tog Mick Øgendahl et sabbatår på Ollerup Gymnastikhøjskole, hvor han prøvede kræfter med skuespil og korsang.
Det var her, han for alvor blev introduceret til en verden fyldt med kreativitet.
– Der er så mange unge mennesker, der mistrives. Alt skal gå så stærkt, fordi der ikke er tid til at trække vejret, og så ender man på den forkerte hylde i stedet for at bruge et år eller to på noget, der ikke er supereffektivt.
– Det her brændte for meget i mig, og den ild skulle ikke slukkes, før jeg havde prøvet det af, fortæller Mick Øgendahl.
Det blev begyndelsen på et sent teenageoprør.
Mick Øgendahl var i starten af sine 20’ere, da han indså, at han ikke ville få anerkendelse fra sin mor, hvis han forfulgte sin kreative åre.
Men det kunne ikke holde ham tilbage, og han besluttede sig for at trodse sin mors ønsker.
