I mere end 100 år har danskerne haft en forkærlighed for lakrids, og ifølge en antropolog og lakridsentusiast er der en god grund til dette.
Anne Bollerslev, en passioneret lakridselsker, fortæller, at mange af de lakridstyper, vi nyder i dag, har rødder, der går mere end 100 år tilbage. Lakrids er vores go-to snack, når halsen kradser, når vi hygger os foran tv’et, eller når vi ønsker at give kagen, teen eller drinken et ekstra pift.
Selvom lakrids er en smag, der deler vandene globalt, har den i Danmark formået at fastholde sin popularitet i mere end et århundrede. Men hvad er det ved lakrids, der gør den så unik sammenlignet med andet slik?
Dette spørgsmål udforskes i programmet ‘K-Live’.
“Lakridser er ikke bare slik; de binder generationer sammen og samler familier,” fortæller Lars Richard Rasmussen, antropolog ved Københavns Universitet. “Vi har både børnelakrids til fredagshyggen og voksenlakrids til de gode stunder med rødvin.”
Rasmussen påpeger, at lakrids er en del af den danske madkultur, og mange danskere forbinder den med deres folkesjæl. “Det er noget, vi elsker at tilbyde til udlændinge og se deres reaktioner,” siger han.
Danskerne og andre lakridselskende nationer som Holland, Sverige, Island og Finland har en særlig tolerance for smagen af salmiaklakrids, da de er vokset op med den. “Det gør lakrids til noget særligt,” forklarer Rasmussen. Mange danskere får tidligt smag for lakrids, fra lakridspiber til lakridsstykker i Matadormix, hvilket skaber en livslang kærlighed til smagen.
“Der er smage, vi glemmer som voksne, men lakrids slipper vi ikke,” tilføjer han.
Fra børnefødselsdage med lakridssnøre til bedsteforældrenes slikskåle er mange klassiske lakridsprodukter stadig tilgængelige i supermarkederne, og de stammer fra de første lakridsfabrikker, der åbnede i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet.
Galle og Jessen-fabrikken i København, som blev grundlagt i 1969, var kendt for at producere chokolade og opfinde Gajol-pastellen samt børnelakridsen Spunk. I dag ejes brandet af Toms, fortæller Anne Bollerslev, som også driver Instagram-profilen ‘LakridsPassion’ og sidder i juryen for lakridskonkurrencen ‘The Liquorice Taste Award’.
“Nogle af de første lakridser, der blev lavet, inkluderer lakridssnøren fra 1923, Blå Gajol fra 1933 og Lagermans lakridskonfekt fra 1938,” siger hun.
Produktion og innovation inden for lakrids er steget markant, både for børn og voksne. I 2010’erne begyndte man at eksperimentere med lakrids i madlavning og udvikle gourmet-lakridser. Et eksempel er en lakridsflødebolle fra det danske mærke Glean, som vandt ‘The Liquorice Taste Award’ i weekenden.
“Lakridser har en kompleks smag med sødme, krydderi og en let bitterhed. Når salmiak tilsættes, får den en ekstra dimension, som vingummi ikke har,” forklarer Bollerslev.
Det er ikke kun smagen, men også den sensoriske oplevelse, der gør lakrids speciel. “At spise lakrids er en fuldendt sanseoplevelse,” siger Rasmussen.
Selvom Bollerslev anser sig selv for en lakridselsker, anbefaler hun at spise lakrids med måde. “Selvom jeg anmelder lakrids dagligt, spiser jeg kun et par stykker, når jeg skriver,” forklarer hun.
Fødevarestyrelsen advarer om, at lakrids indeholder glycyrrhizinsyre, som kan være sundhedsskadelig i store mængder. Det kan føre til forhøjet blodtryk og væskesamlinger. Derfor anbefales det, at voksne, især gravide, ikke indtager mere end 50 gram lakrids om dagen, mens børn bør begrænse sig til 25 gram. Ren lakrids bør ikke overstige to gram dagligt.
Bollerslev anbefaler at vælge kvalitetslakrids frem for de billigere supermarkedsversioner. “Der er ikke noget galt med Piratos, men de almindelige supermarkedslakridser giver ikke den samme tilfredsstillelse som en luksuslakrids,” siger hun.
Uanset om det er i form af en lakridsflødebolle, en skål børneslik eller luksusslik til rødvinen, ser det ikke ud til, at lakridsen vil forsvinde fra vores liv.
