To tidligere realitydeltagere har set det nye program ‘Højskolen’ og givet deres ærlige mening.
Gustav Salinas, der har en lang karriere inden for reality, bemærker, at statsminister Mette Frederiksen (S) med sin bemærkning om, at “alle boyz er gået i baren”, tydeligt adskiller ‘Højskolen’ fra andre politiske debatprogrammer.
I dette innovative tv-format kombineres politik og reality, hvor 12 partiledere tilbringer 24 timer sammen på en højskole, mens de laver mad, deltager i musikquizzer og diskuterer emner som dieselafgifter.
Kulturprogrammet ‘K-live’ har bedt Gustav Salinas og Lissa Paustian om at vurdere, om ‘Højskolen’ kan betragtes som ægte reality, samt om formatet fungerer. Begge deltagere finder programmet underholdende, men Salinas er skeptisk over for, om konceptet lever op til forventningerne.
For ham bør reality afspejle virkeligheden, og han mener, at ‘Højskolen’ er for iscenesat til at give et ægte indtryk af virkeligheden.
– Det hele er udspekuleret, siger han.
Salinas påpeger, at der i hans tid som reality-deltager var mindre fokus på strategi og facade.
– Hvis man havde placeret disse politikere på en øde ø, hvor de skulle konkurrere mod hinanden, ville man få de ægte følelser frem. Her viser de kun de facader, de ønsker at præsentere.
Også Lissa Paustian er enig i, at ‘Højskolen’ er opstillet, men hun havde ikke forventet andet.
I programmet er partilederne taget ud af deres vante rammer, og ingen rådgivere må deltage i de 24 timer.
Salinas vurderer, at nogle politikere klarer sig bedre end andre i dette tv-eksperiment.
– Nogle fremstår mere ægte, mens andre virker mere strategiske, siger han.
Selvom han ikke er en stor fan af Mette Frederiksen, mener han, at hun klarer sig godt i ‘Højskolen’ og faktisk præsterer bedre end de øvrige partiledere.
– Hun formår at levere hver gang.
Salinas beskriver hende som lyttende, moderlig og samlende, og han giver hende et stort kompliment fra reality-verdenen:
– Det er, som om hun virkelig spiller spillet.
Lars Løkke Rasmussen (M) beskrives som “meget sig selv” og “ægte” af Salinas.
Han roser programmet for at give seerne et tættere indblik i deltagerne, som for eksempel Lars Bøje Mathiesen (BP), der kommer fra en baggrund med alkoholisme.
– Man lærer disse personligheder bedre at kende, og det synes jeg er meget interessant, siger han.
Salinas håber, at det er de “ægte” politikere, der klarer sig bedst i programmet.
Han bemærker, at ‘Højskolen’ anvender greb fra hans egen tid i reality, som for eksempel “sync’er”, hvor deltagerne taler direkte til kameraet.
– Det er præcis den måde, man laver reality på, så det var sjovt at se. Jeg fik næsten deja-vu.
Men Lissa Paustian er ikke overbevist om, at det kan kaldes godt reality-tv. Hun er generelt skeptisk over for at blande politik og underholdning på denne måde, især under en valgkamp.
– I politik skal man vælge ud fra, hvad den enkelte står for. I reality holder man som regel med den, man får det bedste indtryk af, siger hun.
Salinas tilføjer, at programmet laves, fordi der er et publikum, der ønsker at se det, og at mange ikke gider se Debatten.
– Man kan spørge sig selv: Er det dårligt tv, eller vil folk bare have noget underholdende?
Paustian får personligt et bedre indtryk af en politiker, hun ikke er enig med politisk, hvilket hun anser for problematisk. Hun deler sine tanker om, hvem hun har fået en nyfunden sympati for efter at have set ‘Højskolen’ i K-live.
