Ane Cortzen har opdaget en ny måde at svare på et ‘tak’, som udstråler selvtillid. Under et lyt til en radioudsendelse fangede en formulering hendes opmærksomhed.
En vært takkede sin gæst, en ældre ekspert, for hans bidrag. I stedet for at svare med de sædvanlige fraser som ‘Det var så lidt’ eller ‘Selv tak’, svarede gæsten med et enkelt ‘værsgo’.
Dette ord gjorde indtryk på Cortzen, der beskriver det som dannet og som en anerkendelse af, at hun har givet noget værdifuldt. “Du siger tak – jeg siger værsgo. Hvor er det en fed ting at sige,” fortæller hun.
Cortzen er vært på programmet ‘Første række’, hvor hun sammen med Gustav Hagild diskuterer både store kulturelle skift og dagligdagsobservationer. Hendes begejstring for udtrykket ‘værsgo’ er tydelig, og hun har besluttet at tage det til sig.
– Jeg vil prøve at sige værsgo, hvis nogen takker mig for noget, jeg har gjort, siger hun.
Programmet ‘Første række’ fokuserer på kultur og samfund, og begejstringen for ordet smitter i studiet. Journalist Nynne Bjerre, som gæstevært, mener, at udtrykket anerkender, at man har gjort en indsats for den anden.
Ordet ‘værsgo’ stammer fra de tre ord ‘vær så god’ og har været en del af det danske sprog i mange år. Ifølge seniorforsker Eva Skafte Jensen blev det i 1955 optaget i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog i sin korte form.
Traditionelt blev ‘vær så god’ brugt i sætninger som ‘Vær så god at sætte dem her’. Da det blev til ét ord, kunne det stå alene, ofte brugt ved måltider eller når man rækker noget videre.
Skafte Jensen bemærker, at det ikke er almindeligt at bruge ‘værsgo’ på den måde, som Cortzen oplevede i radioen. “Det lyder en smule gammeldags i mine ører,” siger hun, men hun er åben for at bruge det i fremtiden, da det signalerer, at man har givet noget til modtageren.
Hun afslutter med et smil, da hun overvejer, hvordan hun vil svare, når nogen takker hende.
