Det seneste år har flere streamingtjenester præsenteret dokumentarer om danske kriminalsager.
I en ny dokumentarserie på Netflix fortæller Kiri Olsen om sin relation til Philip Westh, som blev anholdt og senere dømt for mord. Hvordan er det at have været venner med en, der viser sig at være morder? Det spørgsmål undersøger serien.
Serien, ‘En ven, en morder’, handler ikke kun om dem, der stod nærmest Westh, men genfortæller også hele sagen, som har fået blandede anmeldelser. Flere anmeldere har givet serien alt fra lunkne til meget negative vurderinger.
– Dokumentarserien om Philip Westh-sagen er en skamplet, skriver en anmelder og tildeler den én stjerne. Anmelderen mener ikke, at serien bidrager med ny journalistisk indsigt, men i stedet gør drabssagen til en sensation gennem rekonstruktioner.
– Den psykologiske indsigt er ikke lige så vigtig som den potentielle grænseoverskridelse, tilføjer hun.
Emilie Meng forsvandt en sommerdag i 2016 og blev fundet død juleaftensdag samme år. Politiet blev kritiseret for ikke at tage sagen alvorligt fra starten. En anden anmelder giver tre ud af seks stjerner og bemærker, at fortællingen fra vennernes perspektiv er interessant, men at den fylder for lidt i forhold til den allerede veldokumenterede sag.
– Hvad vil denne serie egentlig? Mest af alt er den markedspladsgøgleri i sin moderne form, skriver han.
En tredje anmelder giver tre hjerter og fremhæver, at vennernes historie er spændende, men også kritiserer, at beretningen om forbrydelsens indvirkning på lokalsamfundet virker overfladisk og sensationslysten.
Dokumentaren blev kritiseret allerede før sin udgivelse. Bistandsadvokaten for Emilie Mengs mor har kaldt den upassende underholdning om en tragisk sag og kritiseret den for at rippe op i historien for de pårørende.
Kim Toft Hansen, lektor ved Aalborg Universitet, bemærker, at streamingtjenesterne arbejder med både internationale og lokale fortællinger. Han påpeger, at den nye dokumentar passer perfekt ind i forretningsmodellen, da den kombinerer en lokal krimisag med en fortælling, der kan appellere til et bredere publikum.
Hansen bemærker, at dokumentaren har en underholdende opbygning, der kan overskygge den journalistiske tilgang.
Bo Norström Weile, medproducent på dokumentaren, har sagt, at det ikke er meningen, at den skal være underholdende. Der er flere eksempler på danske drabssager, der er blevet til dokumentarer de seneste år, hvilket viser den store interesse for sådanne sager.
– Der er noget, der tyder på, at der er økonomi i det. Streamingtjenesterne ville ikke producere indhold, hvis der ikke var seere og indtjening, siger Hansen.
Han henviser til den menneskelige fascination af grusomhed, som kan sammenlignes med det såkaldte trafikuheld-syndrom, hvor folk har svært ved at kigge væk fra det grusomme.
