Mathias Hammer, Linnea Albinus Landes medvært, reagerede først med forargelse, men måtte senere indrømme, at han selv gør det samme.
I 2024 lyttede 30 procent af Mofibos brugere hurtigere, ifølge tidligere oplysninger fra lydbogstjenesten. Albinus Lande, en kulturjournalist og radiovært, har bemærket en vane, som hun tror, mange kan genkende.
– Det føles lidt blasfemisk at tage dette emne op, når vi sidder her i radioen og leverer indhold, fortæller hun, før hun fortsætter med sin pointe:
– Når jeg lytter til podcasts og lydbøger, sætter jeg ofte tempoet op, indrømmer hun.
Hun justerer hastigheden til 1,25 eller 1,5, hvis hun virkelig er fræk, hvilket betyder, at hun hører radio og lydbøger op til 50 procent hurtigere end den oprindelige hastighed.
I dag kan man justere hastigheden på podcasts og lydbøger fra en normal hastighed på 1.0x til for eksempel 1.25x, 1.5x og 2.0. Albinus Lande er medvært på det seneste afsnit af programmet ‘Første række’, der hver uge diskuterer både store kulturelle emner og små dagligdagsobservationer, som værterne selv har bemærket, og som afslører noget om vores tid.
Gustav Hagild, en fast vært, påpeger, at der ofte er lagt meget tid i at vælge de rigtige klip og skrive manuskripter til radioprogrammer.
– Jeg ved det godt. Det er totalt uacceptabelt, siger Albinus Lande, som også nævner emnet for at give sig selv en reprimande.
– Det er jo kunstens ødelæggelse.
– Musikken bliver lidt forvrænget, når man skruer op for hastigheden. Men jeg gør det alligevel, tilføjer hun.
Mathias Hammer, som også er pianist og har flere musikprogrammer, spørger forarget, om hun gør det samme med musikprogrammer.
Mofibo har tidligere oplyst, at 30 procent af deres brugere lyttede hurtigere i 2024.
Albinus Lande har overvejet, hvorfor hun har behov for at lytte til radio og bøger i højt tempo.
Hun indrømmer, at det i høj grad handler om at effektivisere.
– Hvis jeg skal nå at få fat i alt, hvad jeg har på listen, må jeg skrue op for tempoet.
Kan I genkende det? spørger hun de to andre værter i studiet.
– Nu sidder vi her og spiller forargede, men jeg kender det virkelig godt, siger Hammer.
Han skruer ikke altid op for tempoet, men gør det af og til, især når han lytter i arbejdsøjemed. Hammer bemærker, at tendensen viser, at vi konstant ønsker at optimere vores allerede optimerede liv.
– Det er lidt et faresignal i vores tid, siger han.
– Det er derfor, det smager så grimt, tilføjer Albinus Lande og opfordrer andre til ikke at efterligne hendes vaner.
Alle tre værter arbejder med journalistik og lytter til radio og lydbøger som en del af deres arbejde, hvilket ofte kræver, at de hurtigt skal have overblik over indholdet, som Hammer beskriver det. Tobias Bornakke Bramsen, forstander på Grundtvigs Højskole, bemærker også denne tendens blandt unge mennesker.
– Mange i ungdomsgenerationen har en lifehack-tilgang til verden, hvor de søger den mest effektive måde at træne, sove og optimere deres liv på. At skrue op for hastigheden i høretelefonerne er blot endnu en del af denne tendens, siger han.
Bramsen, der har en ph.d. i sociologi og har forsket i digitalt demokrati og kultur, påpeger, at bøger og andre medier er mere end blot redskaber til selvoptimering, og han frygter, at dette bliver glemt i jagten på at hacke livet.
Højskolens projekt er at åbne verden for unge og vise, at bøger ikke kun handler om at tilegne sig ny viden, men også om at få oplevelser og glæde.
Modsat værterne i ‘Første række’ skruer Bramsen faktisk ned for hastigheden, når han lytter til bøger og radio, for at få alle nuancer med.
Han mener, at man snyder sig selv, hvis man kun skruer op og forventer, at der ikke vil komme en modreaktion, hvor flere vælger at sætte tempoet ned.
– Du skal også prøve at skrue ned. Ellers ser du kun den ene del af verden.
I øjeblikket lytter han til en lydbog om fugle, når han skal sove, i tempo 0,9.
