Hvordan kan man vække liv i den filmklub, man drømmer om at have med vennerne, eller overtale dem til at kaste sig ud i en ny hobby sammen?
Det kan være frustrerende, når man gerne vil samles om noget, men vennerne ikke bider på invitationerne til filmaftener, kageklubber eller nye aktiviteter.
En lytter af programmet ‘Parnasset’ har oplevet så mange afvisninger, at vedkommende overvejer at opgive at invitere til hyggelige arrangementer. Personen beskriver sig selv som en, der tror på fællesskabet frem for individualismen.
– Hvad skal der blive af denne verden, hvis vi ikke forbinder os med hinanden? Skal jeg bare opgive mine visioner for menneskeheden og mine relationer? spørger vedkommende.
– Det virker som om, de synes, jeg presser dem. Jeg tror, de er taknemmelige, men de prioriterer bare ikke invitationerne til sjove fællesskaber.
For at få hjælp har denne lytter henvendt sig til Parnasset’s panel af kulturpersonligheder, som inkluderer sceneinstruktør Niels Erling, kulturkonsulent Jane Mylenberg og kulturjournalist og forfatter Felix Katzenelson.
Her er deres bedste råd til at skabe kulturfællesskaber med vennerne:
Jane Mylenberg, der har skrevet en bog om fællesskaber, deler et eksempel fra sin egen erfaring. En kvinde, der ønskede at gå ture med andre, satte en seddel op i sit køkken på arbejdet med teksten: “På onsdag går jeg en tur klokken 14.” I starten kom der ingen, men i dag lever hun af at gå ture med andre og holder gående møder.
Mylenbergs råd er at blive ved med at invitere og tro på fællesskaberne, samtidig med at man gør det på en måde, så de inviterede ikke får dårlig samvittighed over at melde fra.
Niels Erling opfordrer til ikke kun at invitere de samme personer. Han har lavet en liste på Instagram med funktionen ‘nære venner’, hvor han inkluderer folk, der kan bestå “biograftesten” – altså dem, han gerne vil tage i biografen med.
Når han vil se en film, deler han det på Instagram med teksten: “Der er filmklub på onsdag, og vi ser den her film”. Han bruger “vi” for at gøre det mere spændende, men det betyder blot, at han ser filmen hjemme.
Erling har også startet en brætspilsklub, som han beskriver som noget, der kommer og går alt efter hans tid. Han mener, man skal tage initiativ og sige, “Den opstår på tirsdag”, selvom den måske ikke varer længe.
Felix Katzenelson, der også er medlem af Erlings brætspilsklub, fortæller, at han ofte føler sig stresset, når han modtager invitationer, men han forstår også dem, der har svært ved at overskue arrangementer som bagedyst-aftener.
Katzenelson anbefaler også at invitere bredere, men advarer mod at inkludere familien, da de ofte ikke engagerer sig på samme måde.
