Noa Langs blodige uheld på Anfield var så alvorligt, at han skal opereres.
Det oplyser hans klub Galatasaray natten til torsdag.
– Han fik et alvorligt snit i højre tommelfinger, og det er planlagt, at han i løbet af de kommende timer i Liverpool skal opereres med deltagelse af vores lægestab, skriver klubben.
Uheldet skete med ti minutter tilbage af Galatasarays Champions League-kamp mod Liverpool, som endte 4-0 til englænderne.
På vej mod mållinjen forsøgte Lang at holde bolden inde på banen, men han mistede balancen og drejede rundt om sig selv. Det var helt udramatisk, indtil han tog fra på reklamebanden og straks tog sig til sin højre finger.
På tv-billeder ses tilskuere tæt på ham spærre øjnene op, inden Lang lagde sig ned med armene i vejret. Det var tydeligt, at han holdt om den flænsede tommelfinger.
Åbn BilledefremviserNoa Lang var hurtig til at få den skadede finger i vejret.
Åbn BilledefremviserDer gik heller ikke lang tid, før han fik hjælp på banen.
Åbn BilledefremviserBehandlingen af Lang førte til et spilstop i kampen.
Åbn BilledefremviserTil sidst blev han båret ud til klapsalver fra hele stadion.
Osimhen brækkede armen
Efter Noa Langs uheld ved den elektroniske bandereklame, blev han klappet fra banen.
Ifølge EPSN-journalist Luiz Carlos Largo udtalte Liverpool-spilleren Jeremie Frimpong efter kampen, at hans hollandske landsmand var i store smerter.
– Jeg har lige set, hvordan han har det. Nogle siger, at halvdelen af fingerspidsen er skåret af, noget i den stil.
Noa Lang blev skiftet ind i pausen, hvor han erstattede angriberen Victor Osimhen. Han slog sin højre arm i første halvleg, og efter undersøgelser i pausen blev det konkluderet, at der var risiko for et brud.
Det har senere vist sig at holde stik. Ifølge Galatasaray har han fået et brud på sin højre underarm. Det besluttes i løbet af de næste dage, om han skal opereres.
Opgøret på Anfield endte 4-0, og dermed er Liverpool videre til kvartfinalerne i Champions League med 4-1 samlet. Her venter PSG.
Åbn BilledefremviserEfter kampen var flere officials nede ved bandereklamen for at se nærmere på ulykkesstedet.