Flere uger inde i valgkampen har Socialdemokratiet endelig taget stilling til det centrale spørgsmål om formueskat. Partiet ønsker at drøfte forslaget med erhvervslivet, iværksættere og de øvrige partier, fortæller ordføreren.
Emnet har været et af de mest omdiskuterede i valgkampen, hvor flere velhavende har truet med at forlade Danmark. Debatten intensiveredes yderligere, da det blev klart, at iværksættere, der knap har råd til det basale, også kan blive ramt af skatten.
Socialdemokratiet foreslår en årlig formueskat på 0,5 procent for de rigeste danskere, gældende for formuer over 25 millioner kroner for enlige og 50 millioner kroner for par. Kun den del af formuen, der overstiger disse beløb, vil blive beskattet. Både reale og finansielle aktiver indgår, men de første 10 millioner kroner af friværdien i ens primære bolig vil være skattefrie.
Forslaget skal blandt andet finansiere partiets uddannelsesinitiativ Lilleskolen, der har til formål at etablere klasser med maksimalt 14 elever i indskolingen. På trods af den omfattende dækning af emnet har der været stor usikkerhed om, hvordan skatten konkret vil blive implementeret.
Christian Rabjerg Madsen, partiets politiske ordfører, understreger, at forslaget skal forhandles efter valget, men at det bygger på allerede offentliggjorte beregninger fra relevante myndigheder.
Debatten har været præget af kritik, især efter den 23-årige iværksætter Villads Leth delte sin bekymring om at skulle betale formueskat, selvom han kun udbetaler 25.000 kroner i løn til sig selv hver måned. Leths virksomhed er blevet vurderet til 50 millioner kroner, hvilket gør ham til en mangemillionær på papiret, selvom hans faktiske økonomiske situation er en anden.
Statsminister Mette Frederiksen har forsikret, at formålet med skatten ikke er at ramme iværksættere, der endnu ikke har realiseret deres virksomheders potentiale. Hun understreger, at der vil blive taget hensyn til, at værdien af unoterede aktier kan variere betydeligt.
Diskussionen om, hvordan værdien af unoterede aktier skal opgøres, er central. Der er to metoder: markedsværdi og bogført værdi. Markedsværdien er, hvad aktierne ville være værd, hvis de blev handlet på børsen, mens bogført værdi er en beregning af aktiverne fratrukket gæld.
Socialdemokratiet har tilkendegivet, at de vil tage udgangspunkt i egenkapitalen, hvilket kan betyde, at mange iværksættere ikke vil blive ramt af formueskatten. Dog er der usikkerhed omkring, hvordan denne værdiansættelse vil blive udført.
Ifølge beregninger fra Skatteministeriet kan formueskatten generere ekstraindtægter på 7,1 milliarder kroner årligt fra 2028, men dette tal er behæftet med usikkerhed. Kritikere har påpeget, at der kan være betydelige adfærdsreaktioner fra de rigeste, som kan påvirke skatteprovenuet negativt.
Socialdemokratiet er åbne for yderligere beregninger og diskussioner om formueskatten efter valget, da de ønsker at sikre, at skatten bliver retfærdig og effektiv.
