Fredag præsenterede justitsminister Peter Hummelgaard (S) sin plan for at bekæmpe hooliganisme i Danmark.
12. sep 2025 – De involverede tager stoffer og ifører sig tandbeskyttere.
Justitsministeren præsenterede 14 tiltag, der har til formål at eliminere vold i forbindelse med fodbold i Danmark. Selvom der ikke var mange ‘voldstosser’ til stede ved pressemødet, henvendte Hummelgaard sig direkte til dem, der har skabt utryghed på danske fodboldstadions i de seneste år.
– Glæden ved fodbold er blevet mindre, fordi voldelige personer bruger sporten som en kulisse for optøjer og kriminalitet, siger Hummelgaard. Målet er at forhindre voldelige individer i at deltage i fodboldkampe, og efter flere forgæves forsøg har han fået nok.
Det koster politiet for mange ressourcer og skaber utryghed blandt tilskuere, der blot ønsker at se fodbold.
– Der er alt for mange, der tager hooligantøjet på i weekenden for at angribe tilfældige mennesker, siger Hummelgaard.
– Det skal stoppes, også fra klubbernes side. Der skal tages et opgør med dette. Jeg har selv været på stadion og set for meget vold og alt for mange, der tager stoffer, hvilket skaber en dårlig stemning, siger han.
Selvom linjen er lagt, var der ét punkt i Hummelgaards fremlæggelse, der fangede særlig opmærksomhed.
Hvis forslaget vedtages, vil personer, der registreres som hooligans af politiet, også få dette fremført på deres straffeattest uden at have været forbi en dommer.
Dette tiltag rejser spørgsmål om retssikkerheden for almindelige borgere, men Hummelgaard ser det anderledes.
– Man skal se det fra et højere perspektiv. Dette handler om at bekæmpe voldelige personer, der ødelægger fodboldoplevelsen for almindelige mennesker. Politiet kan allerede i dag registrere folk i hooliganregistret baseret på en sigtelse.
– Det nye er, at hvis man er i hooliganregistret, vil det fremgå af straffeattesten, og jeg mener, det er rimeligt, at ens arbejdsgiver og familie kan se, hvilken person man er, og hvad man laver i weekenderne, siger Hummelgaard.
Justitsministeren understreger, at der ikke er betænkeligheder i forhold til retssikkerheden i det nye forslag. Han påpeger også, at tiltaget skal bekæmpe en udvikling i bande- og rockermiljøet, som har infiltreret fodboldstadions.
Derfor er det ifølge Hummelgaard nødvendigt at anvende alle midler, men hvis man føler sig uretfærdigt behandlet, kan man altid klage.
– Vi skal gøre alt, hvad vi kan. Der er en større sammenhæng med rocker- og bandemiljøet, så vi vil være åbne, hvis man står i hooliganregistret, så både arbejdsgivere og familier kan følge med. Jeg tror, det kan afholde nogle fra at tage våben og tandbeskyttere med til fodbold.
– Man kan klage direkte til Rigspolitiet, som kan revurdere, om man urimeligt er blevet registreret. Det sker sjældent, og der er ikke noget retsbetænkeligt ved det. Det handler om at bekæmpe vold og hooliganisme, siger Hummelgaard.
Advokat Kåre Pihlmann, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, påpeger, at uanset hvor højt man ser det fra, ændrer det ikke på de grundlæggende retsprincipper.
I Danmark er man uskyldig, indtil en domstol har taget stilling til skyldsspørgsmålet, og med dette forslag flyttes målstolperne.
– Vi dømmer folk offentligt for noget, de ikke er skyldige i. Ingen er uenige i, at vi skal bekæmpe hooliganisme og fodboldvold, men vi skal overveje, om vi gør det på den rigtige måde, og om prisen er værd at betale.
– Det er det ikke med dette forslag, da vi underminerer nogle grundlæggende principper. Vi risikerer, at straffeattesten indeholder afgørelser for noget, som det senere viser sig, at folk ikke er skyldige i, siger Pihlmann.
Lørdag finder et stort derby sted, når Brøndby og FC København mødes i Superligaen.
Opgøret har historisk set været en kilde til den vold, som Hummelgaard ønsker at bekæmpe.
Begge klubber understreger, at det er de få, der ødelægger det for flertallet. Brøndbys direktør, Ole Palmå, deltager i møder med politiet og fodboldens aktører for at diskutere konkrete tiltag. FC København bemærker, at ansigtsgenkendelsessystemet nu får bedre muligheder for at fungere, men understreger, at man ikke skal være nervøs for at gå til fodbold i Danmark.
– Det er vigtigt at understrege, at der allerede i dag er en høj og stabil grad af tryghed på de danske Superligastadions, herunder i Parken. Målinger over de seneste år viser ingen udsving, og 96 procent af tilskuerne føler sig trygge ved fodboldkampe i Superligaen, skriver FC København.
Brøndby deler samme oplevelse, når de lørdag lægger græs til derbyet.
– For Brøndby IF er det vigtigt, at indsatserne rettes mod de få, der ødelægger det for de mange, og ikke generaliserer og skaber problemer for almindelige fodboldfans, der ønsker en positiv oplevelse.
– Det er vigtigt at understrege, at stort set alle, der går til fodbold, oplever det som en sikker og tryg oplevelse. I Brøndby slår vi tilskuerrekorder, og specielt antallet af børn og familier er steget markant. Den nuance skal vi huske i diskussionen om, hvad der sker på og omkring vores stadions, skriver Brøndby.
Dette er den tredje pakke mod hooliganisme siden 2008, hvor den første pakke blev vedtaget. Lovpakken skal først godkendes i Folketinget og træde i kraft den 1. januar.
