En ny aftale mellem Akademikerne og regionerne garanterer generelle lønstigninger på 6,27 procent samt en ny familiepakke.
Forhandlingsleder Lars Gaardhøj fra Danske Regioner bekræfter, at der er indgået en treårig overenskomst for omkring 43.000 akademikere i de fem regioner. Aftalen er blevet offentliggjort i en pressemeddelelse.
Den økonomiske ramme for aftalen er 9,2 procent, hvilket sikrer de nævnte lønstigninger.
En ny fritvalgsordning er også en del af forliget, som giver de ansatte mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.
Tomas Kepler, formand for Akademikerne, beskriver aftalen som “fremsynet og nødvendig”. Han fremhæver, at fritvalgsordningen giver medarbejderne reel indflydelse på deres arbejdsliv.
– Vi sætter en ambitiøs retning for både fleksibilitet og forebyggelse af stress, som vi vil fokusere mere på i fremtiden, siger han.
Familiepakkens indhold inkluderer blandt andet mulighed for at tage fri på barnets tredje sygedag. Dette giver forældre mulighed for at være hjemme den dag, hvor deres barn bliver sendt hjem fra institutionen, samt tre dage frem.
Kepler udtrykker glæde over denne ordning, da den skal “sætte en stopper for Panodil-børn”, der sendes i institutioner efter at have fået medicin, selvom de er syge.
Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig, bemærker, at aftalen vil lette hverdagen for mange børnefamilier. Hun er også tilfreds med, at der er aftalt yderligere to ugers betalt barsel til deling mellem forældrene samt moderniserede barselsvilkår, der tager højde for forskellige familiemønstre og behov.
Med denne aftale er “den sidste store brik” i de offentlige overenskomster på plads, ifølge Djøf Offentlig. Aftalen gælder kun akademikere ansat i regionerne, og der er stadig forhandlinger om vilkårene for chefer.
Generelt giver de nye overenskomster for ansatte i staten, kommunerne og regionerne en bedre balance mellem arbejde og privatliv, og de inkluderer alle barnets tredje sygedag samt fritvalgsordninger.
Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, påpeger, at den offentlige sektor nu ser nødvendigheden af fleksibilitet for at være attraktiv, især når lønnen ikke kan være konkurrencedygtig.
