57 procent af forældre yder økonomisk støtte til deres børn, selv når de er flyttet hjemmefra.
Telefonabonnementer, forsikringer og penge efter behov er de mest almindelige former for hjælp, ifølge en undersøgelse udført af YouGov for Nordea.
“Dette vidner om, at vi har en bred middelklasse, som ønsker at støtte deres børn,” fortæller Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ifølge undersøgelsen modtager 57 procent af forældre til børn i alderen 18-29 år økonomisk hjælp, selvom børnene er flyttet hjemmefra.
Hjælpen fungerer ikke kun som et supplement til SU; mange af de unge, der har job og tjener penge, får stadig støtte fra deres forældre, viser undersøgelsen.
“Det siger noget om, at forældre ønsker at hjælpe og ser det som en prioritet at bruge deres penge på deres børn,” siger Ida Moesby, forbrugerøkonom i Nordea.
Her er de seks mest almindelige områder, hvor forældre yder økonomisk støtte:
- 20 procent giver penge efter behov
- 18 procent betaler mobiltelefonabonnementer
- 11 procent betaler forsikringer
- 11 procent låner penge til børnene
- 10 procent betaler tv- og streamingabonnementer
- 10 procent bidrager til ferier eller fornøjelser
Ida Moesby er overrasket over den høje andel af forældre, der støtter deres børn. Ifølge undersøgelsen angiver 46 procent af forældre til børn i alderen 27-29 år, at de yder økonomisk støtte, uanset om børnene bor hjemme eller ej.
“Det er næsten halvdelen af forældrene, der støtter deres 27-29-årige børn, hvilket er en overraskende høj andel,” bemærker hun.
“Vi taler meget om, at unge er økonomisk pressede, og mange har brug for denne støtte,” tilføjer hun.
Sune Caspersen bemærker, at selvom inflationen var høj i juli 2022, er lønningerne steget mere end priserne siden da, hvilket kan have indflydelse på, at flere forældre føler sig i stand til at støtte deres børn.
“Mange føler sig økonomisk sikre igen og tænker, at børnene har mere brug for pengene end de selv har,” siger han.
På Hovedbanegården i København møder vi 23-årige Sebastian Stejlgaard og 21-årige Rasmus Bailey, der begge går på højskole.
“Jeg får hjælp til at dække min husleje og mobilabonnement,” fortæller Sebastian Stejlgaard.
“Jeg bor stadig hjemme, så jeg får kost og logi,” tilføjer Rasmus Bailey.
Begge unge er glade for den økonomiske støtte fra deres forældre. “Jeg føler mig privilegeret,” siger Sebastian, mens Rasmus mener, at det er almindeligt for unge i deres alder.
For hjemmeboende unge som Rasmus er det hele 86 procent, der modtager en eller anden form for økonomisk hjælp.
20-årige Marie Beck Jensen får også hjælp til sin telefonregning og er taknemmelig for, at hendes forældre kan støtte hende økonomisk. “Jeg tænker ikke så meget over det i hverdagen,” siger hun.
Hun ser frem til at stå på egne ben, når hun engang skal ud i det voksne liv.
Forældre, der støtter deres udeboende børn, er glade for at kunne hjælpe. Mette Eeg, sekretær i Journalistforbundet, har to børn, der studerer, og hun støtter dem med mad og husleje, så længe de er studerende.
“Det er kontante beløb, da de er på SU, og det kan være svært at få pengene til at række,” forklarer hun.
Mette forventer dog ikke, at støtten vil fortsætte for evigt. “Når de er færdige med at studere, får de jo job og tjener deres egne penge,” siger hun.
Jakob Viggo Hansen, fagchef, bekræfter også, at han støtter sine børn, når de har behov for det. “Jeg elsker mine børn,” siger han.
