Priserne på olie har nået det højeste niveau siden invasionen af Ukraine, og der er risiko for yderligere stigninger. Store vestlige lande overvejer at frigive oliereserver.
Det er ikke selve konflikten, der driver oliepriserne op, men Irans beslutning om at blokere Hormuzstrædet, som er en vigtig rute for transport af olie og gas. Situationen i Muscat, Oman, viser to tankere, der ligger for anker nær strædet.
Israels og USA’s angreb på Iran har medført, at landet har stoppet skibstrafikken i Hormuzstrædet, der forbinder mange af de arabiske golfstater. Dette har sat en stopper for den olie og gas, der normalt passerer gennem det smalle stræde, hvilket presser oliepriserne opad.
Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, påpeger, at hvis Hormuzstrædet forbliver lukket, vil priserne sandsynligvis stige yderligere. “Det er omkring 20 procent af verdens olieforsyning, der transporteres den vej. Når der er mindre af noget, vi er afhængige af, stiger prisen,” siger han.
Prisen på en tønde Brent-råolie, som er en international benchmark, er nu over 100 dollar, hvilket svarer til mere end 646 kroner. Før angrebene den 28. februar var prisen 73 dollar per tønde.
Olsen bemærker, at hvis lukningen fortsætter, vil det have direkte konsekvenser for forbrugerne. Brændstofpriserne er allerede steget markant siden konflikten begyndte, og yderligere stigninger i benzin og diesel kan forventes, da produktionen er afhængig af olie. “Benzin er steget med cirka 80 øre per liter, mens diesel er steget med hele 240 øre,” fortæller han.
For dem med oliefyr vil priserne også stige. “Gaspriserne vil også blive påvirket, da både olie og gas transporteres gennem Hormuzstrædet,” tilføjer Olsen.
Derudover kan der forventes indirekte prisstigninger i samfundet, da olie og gas bruges i mange sammenhænge, herunder transport af varer til supermarkederne, hvilket kan påvirke fødevarepriserne. “Hvis oliepriserne forbliver høje i længere tid, kan det føre til en stigning på cirka en halv procent i det samlede forbrugerprisindeks,” siger han.
Krigen har også skabt usikkerhed på finansmarkederne, og renten er steget i den seneste uge. Chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard forklarer, at markederne forventer, at Den Europæiske Centralbank kan hæve renten to gange inden nytår, drevet af den nuværende usikkerhed.
Boligejere med F3- og F5-lån, der skal have ny rente den 1. juli, kan opleve, at det bliver dyrere end forventet på grund af de seneste rentestigninger.
Olsen mener dog, at boligejere generelt bør forblive rolige, da situationen hurtigt kan ændre sig.
På grund af lukningen af Hormuzstrædet overvejer G7-landene at frigive strategiske oliereserver, som blev brugt i 2022 som reaktion på invasionen af Ukraine. Disse reserver er lagre af olie, der opbevares for at sikre energiforsyningen under kriser.
Olsen understreger, at oliereserverne kan hjælpe med at dæmpe priserne, og USA har også udtrykt vilje til at forsøge at åbne Hormuzstrædet igen. “Hvis det lykkes, kan priserne falde hurtigt,” siger han.
Selvom stigende oliepriser kan være fordelagtige for USA som stor eksportør af olie og gas, er det ikke populært blandt amerikanske forbrugere, hvilket kan blive et politisk problem for Donald Trump, hvis situationen forværres.
