Der mangler i øjeblikket 20 millioner tønder olie hver dag, som normalt transporteres fra olieproducenterne i Den Persiske Golf gennem Hormuzstrædet ud for Irans kyst.
Dette har skabt pres for at sikre energiforsyninger globalt og for at berolige befolkningen om, at vi ikke vil løbe tør for olie på grund af Irans blokade af denne vigtige transportvej.
De tre mest anerkendte råvareanalytikere i Danmark, som arbejder hos Saxo Bank, Danske Bank og Global Risk Management, vurderer situationen.
Symptombehandling
Analytikerne mener, at den rekordstore tapning af nødlagrene kan strække sig over en måned, men understreger, at det ikke er en langsigtet løsning.
– Det er symptombehandling, som kan lindre, men vi risikerer at give den forkerte medicin, fortæller Arne Lohman Rasmussen, chefanalytiker hos Global Risk Management.
Han påpeger, at det er problematisk at ty til olielagre for at berolige markederne og forbrugerne.
Selvom Iran fortsætter med at producere olie, og Saudi-Arabien kan sende noget af sin produktion gennem rørledninger, er olielagre en kortsigtet og utilstrækkelig erstatning for transport gennem Hormuzstrædet.
– Vi får kun købt os tid, men står straks over for et praktisk problem. Det er ikke muligt at få olien fra lagrene til tankskibe i det tempo, vi er vant til, så vi kan ikke kompensere for det tabte i Mellemøsten, siger Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank.
Salthuler som flaskehals
Problemet kan ses i de underjordiske salthuler i Texas og Louisiana, hvor verdens største oliereserve er placeret.
Det salte miljø er valgt af tre grunde: Olien er bedre beskyttet mod miljøpåvirkninger, risikoen for udslip er lavere, og det er billigere at vedligeholde end traditionelle oliebeholdere.
Det kræver dog specialiseret teknik og tid at få olien ud fra salthulerne, og det kan kun levere få millioner tønder om dagen ud af den planlagte amerikanske frigivelse på 172 millioner tønder, svarende til over 27 milliarder liter råolie.
– Det viser, at det ikke er muligt at frigive nok olie til at dække det tabte fra Hormuzstrædet, når de største oliereserver er lagret i salthuler, påpeger Arne Lohman Rasmussen.
Prischok skal bremse forbrug
USA’s energiminister, Chris Wright, har oplyst, at det vil tage 120 dage at frigive hele den store mængde lagerolie, mens krisen udvikler sig dag for dag. Der er angreb på olielagre i Oman og irakiske skibe, og et Mærsk-lejet skib blev ramt i Den Persiske Golf.
Flere asiatiske lande rapporterer også om olieknaphed, og Mærsk har meddelt, at de allerede nu oplever problemer med at få brændstof fra deres sædvanlige leverandører i Asien, hvilket tvinger dem til at transportere olie fra andre steder.
– Selvom vi taler om verdensmarkedet, vil vi også blive påvirket herhjemme, fortæller Ole Sloth Hansen, råvarestrategichef hos Saxo Bank. En besværlig frigivelse af olielagre hjælper ikke meget, når situationen er som den er nu.
– Vi står over for et stort problem, hvis blokaden varer bare et par uger mere. Det kan kun løses ved, at priserne på olie og brændstof stiger til et niveau, der reducerer forbruget, ligesom vi så under gaskrisen i Europa, siger Ole Sloth Hansen.
Vil mærke prisstigningerne
De vestlige lande har aldrig været så villige til at sende så meget olie på markedet fra nødlagrene, og selvom det er dobbelt så meget som ved Ruslands invasion af Ukraine, er der stadig meget mere tilbage i lagrene. Det betyder dog ikke, at lagrene vil forblive åbne.
– Selvom olien er gemt til dårlige tider, ønsker vi ikke at tømme lagrene helt. Man vil se en ende på konflikten, før der sælges for eksempel 400 millioner ekstra tønder fra lagrene, siger Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank.
Vil vi komme til at mangle olie herhjemme?
– Vi vil ikke opleve mangel på olie til forbrug. Vi tilpasser os ved at flyve mindre, lade bilen stå oftere og spare på indkøb af dyre fødevarer. Det vil ikke ske, at vi kører forbi tankstationen, fordi der ikke er nok benzin eller diesel, siger Jens Nærvig Pedersen.
Ekstra smæk ved benzinstanderen
Også energiminister Lars Aagaard (M) opfordrer danskerne til at skære ned på brændstofforbruget.
De tre olieeksperter fremhæver en kritisk faktor for os alle, som kan ses på tankstationerne. Raffinerede olieprodukter som benzin, diesel og flybrændstof er blokeret i Mellemøsten på grund af den lukkede Hormuz-stræde.
– Vi kan allerede nu se, at priserne på diesel, benzin og især jetfuel er steget mere end olieprisen. Det største problem for os herhjemme er, at de raffinerede produkter er spærret inde i Den Persiske Golf, og vi kan ikke bare øge produktionen som med olielagrene, påpeger Arne Lohman Rasmussen.
Europa køber en stor mængde raffineret olie fra Mellemøsten, og en fjerdedel af den daglige sejlads gennem Hormuzstrædet er med forædlede produkter. Det er en klassisk forretningsstrategi, hvor oliestaterne kan få mere for at sælge forarbejdede produkter end den rå olie.
Derfor er det problematisk, når Saudi-Arabiens største raffinaderi bliver angrebet af iranske droner, og Kina samtidig vælger at holde sine raffinerede olieprodukter for sig selv.
Olieeksperterne er enige om, at priserne kan stige yderligere, hvis krisen i Mellemøsten fortsætter ind i foråret.
