Novo Nordisk indgår forlig om insulinpriser i Minnesota

Den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk har accepteret at indføre et prisloft for insulin i Minnesota, USA.

Forliget er en del af en retssag, hvor staten Minnesota har anklaget de tre største insulinproducenter – Novo Nordisk, Eli Lilly og Sanofi – for at opkræve urimeligt høje priser for diabetesmedicin.

Eli Lilly og Sanofi indgik tidligere forlig med Minnesotas justitsminister, Keith Ellison, i henholdsvis februar og juli 2024.

Gratis insulin til trængende

Sagen om insulinpriser har verseret i flere år og blev indledt af den tidligere justitsminister Lori Swanson i 2018.

Forliget blev indgået mandag ved en føderal domstol i New Jersey.

Med forliget vil Novo Nordisk fastsætte et loft på 35 dollar for patienter, der betaler kontant, uanset deres forsikringsstatus.

Derudover vil Novo Nordisk tilbyde gratis insulin til de mest trængende borgere i Minnesota, hvilket omfatter personer med en årlig husstandsindkomst på eller under 400 procent af det føderale fattigdomsniveau. Dette svarer til 128.600 dollar – eller 912.000 kroner – for en familie på fire.

Afviser anklager om forkert praksis

Keith Ellison, Minnesotas justitsminister, udtrykker tilfredshed med forliget, da det forventes at reducere patienternes udgifter med over 90 procent og stoppe producenterne fra at

Log ind for at gemme

Relaterede artikler