Det er igen begyndt at blæse op til økonomisk uvejr.
Fredag registrerede verdenssundhedsorganisationen, WHO, rekordmange nysmittede coronapatienter. I Spanien og USA, som er blandt Danmarks største handelspartnere, er genåbningen af samfundet blevet delvist bremset, og i Tyskland er der også risiko for en tilbagegang.
– Vi er i anden bølge af coronapandemien allerede, lød det lørdag fra Michael Kretschmer, ministerpræsident i delstaten Sachsen.
Med udsigt til en opblussen af nye coronatilfælde er der også risiko for, at økonomien bliver ramt igen. Efter en historisk dyb krise hen over foråret truer en ny coronakrise med at forværre den økonomiske recession.
Alligevel er der grund til optimisme, ifølge flere økonomer.
En historisk stor krise
Da de økonomiske vismænd i midten af juni offentliggjorde deres seneste beregninger for omfanget af den økonomiske krise forårsaget af corona, præsenterede de to scenarier:
Hvem er vismændene?
I hovedscenariet forventedes det danske BNP at falde med 4,4 procent i år for derefter at vokse med 5,5 procent næste år. Til sammenligning var faldet i 2009, finanskrisens værste år, 4,9 procent af Danmarks BNP.
I det pessimistiske scenarie anslog vismændene, at økonomien i Danmark kunne falde med 7,5 procent i år og derefter kun vokse med 2,8 procent næste år. En af de faktorer, der kunne skubbe udviklingen mod det pessimistiske scenarie, var en ny opblussen af sygdommen.
Ifølge Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, er vismændenes pessimistiske scenarie stadig lidt for dystert i forhold til den nuværende situation. Men med de stigende smittetal stiger også risikoen for, at et nyt økonomisk tilbageslag rammer.
– Hvis der kommer en ny smittebølge, så lyder et fald på 7,5 procent af BNP til at være inden for skiven. Mit bud vil være, at vi ikke bliver ramt lige så hårdt af en anden bølge som af den første, fordi man nok ikke vil se en total nedlukning, siger Søren V. Kristensen.
Han fremhæver, at den politiske vilje til at lukke samfundet ned nok vil være mindre nu end i marts, og man har desuden fået ny viden og værktøjer, der muliggør en mere kontrolleret nedlukning.
– Det vil betyde, at den økonomiske effekt også bliver betydeligt mindre.
Coronavismand: Vend genåbningen om
Samme melding kommer fra Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Han har været med til at udarbejde en 149 sider lang rapport om, hvordan man bedst kan genåbne samfundet og udfase hjælpepakkerne.
– I marts stod man på broen, da stormen kom. Alle maskiner slog i bak, men nu er man blevet klogere, og man kan dosere nedlukningen langt mere præcist, så man både tager hensyn til det sundhedsfaglige og til økonomien, siger Philipp Schröder.
Han mener, at man kan vende den genåbning, der stadig er i gang, om på hovedet, så det, der senest har fået lov at åbne, først skal lukkes igen. Derudover peger han på, at man har langt bedre testfaciliteter og muligheder for at opspore coronasmitte i samfundet end tidligere.
Derfor forventer han ikke, at krisen nødvendigvis vil blive voldsomt forværret, hvis en ny smittebølge rammer. Risikoen er i stedet, at genopretningen af den danske økonomi kan tage længere tid end forventet.
– Og så er der usikkerheden og frygten. Det er gift for økonomisk aktivitet, og det er der, risikoen egentlig ligger. Hvis folk ikke stoler på fremtiden, eller hvis de er bange for at miste deres job, så køber de ikke noget, siger Philipp Schröder og forklarer, at det spreder sig som ringe i vandet, så alle begynder at holde mere på deres penge.
Både Philipp Schröder og Søren V. Kristensen mener, at de danske statsfinanser fortsat ser pæne ud trods de historisk dyre hjælpepakker, der har støttet danske virksomheder hen over foråret og sommeren.
– Mange virksomheder kan være noget tyndslidte efter dette, men i forhold til vores muligheder for at modstå en ny krise på statsniveau og låne penge til en ny omgang hjælpepakker er det ikke en katastrofe. I princippet har vi råd til at tage en ny omgang med hjælpepakker som dem, vi så i marts og april, siger Søren V. Kristensen.
Men uanset hvordan Danmark klarer sig igennem en eventuel opblussen af nye smittetilfælde, er der én stor faktor, vi ikke kan styre: Hvordan udlandet bliver ramt.
En stor del af Danmarks økonomi er bundet op på samhandel med udlandet, og derfor er det centralt for den danske økonomi, hvordan andre lande håndterer krisen. Søren V. Kristensen forklarer:
– Det er ikke ligegyldigt, om vi selv går fri af en anden bølge eller ej. Det vil stille dansk økonomi bedre, hvis vi går fri. Men det kan vise sig at blive en ringe trøst, hvis vi klarer os godt, mens vores handelspartnere ikke gør, for så har danske eksportvirksomheder ikke nogen at sælge deres varer til.
