Oprindeligt udgivet 8. marts 2025. Opdateret 15. januar 2026.
Efter et møde med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister, Marco Rubio, deltog Lars Løkke Rasmussen i et interview, hvor han blev spurgt om en udtalelse fra den amerikanske præsident på sociale medier tidligere samme dag.
– NATO: Fortæl Danmark at få dem smidt ud NU, skrev Trump med henvisning til russisk og kinesisk interesse for Grønland.
Den danske udenrigsminister anerkendte Trumps bekymringer, men understregede, at der ikke har været kinesiske krigsskibe i Grønland i et årti, og at der ikke findes kinesiske investeringer på øen.
– Der er absolut ingen kinesiske investeringer i Grønland. Da jeg var statsminister, undgik vi alle kinesiske investeringer i infrastruktur. Vi byggede nye, internationale lufthavne i Grønland med danske midler. Jeg blandede mig personligt for at undgå ethvert kinesisk fodaftryk i Grønland, sagde Løkke.
Historien om Danmarks indsats for at stoppe kinesiske investeringer i lufthavne i Grønland er bemærkelsesværdig. Et besøg i Beijing, et møde i Washington og en plan i Nuuk førte til, at milliarder af danske skattekroner blev investeret i to landingsbaner og et prestigebyggeri 3500 kilometer fra København.
Den ultimative risiko er, at Danmark kan miste alle pengene.
Halvanden milliard fra København
Johannus Egholm Hansen, bestyrelsesformand for det selskab, der skulle bygge og drive tre nye lufthavne i Grønland, stod pludselig over for et tilbud fra den danske stat på mere end halvanden milliard kroner, uden at han havde anmodet om det.
For Egholm Hansen var det en fantastisk nyhed, men for Danmark kunne det i værste fald betyde et stort økonomisk tab.
Ambitionerne var store, da det grønlandske parlament i 2015 besluttede at bygge tre nye lufthavne. I et land uden asfaltveje eller tog blev lufthavnene set som et vigtigt skridt for at forbedre infrastrukturen og styrke erhvervslivet.
Med en anslået pris på cirka 3,6 milliarder kroner skulle lufthavnsbyggerierne blive det største og dyreste projekt i Grønland nogensinde. Det grønlandske selvstyre skulle bidrage med halvdelen af beløbet, mens den anden halvdel skulle lånes på det internationale pengemarked.
Danske Bank blev hyret til at hjælpe med lånet, og det blev vurderet, at man kunne låne knap to milliarder kroner til en rente på 4 procent, hvis det grønlandske selvstyre kunne stille en statsgaranti.
Men så kom storpolitikken ind i billedet.
Hvad er en statsgaranti?
Et statsgaranteret lån betyder, at en stat lover at tilbagebetale pengene, hvis låntageren ikke kan. Jo stærkere en stats økonomi og kreditvurdering er, desto lavere rente kan man typisk få. Danmark har en af verdens bedste kreditvurderinger, hvilket gør långivere mere sikre på at få deres penge tilbage.
Fordi den grønlandske stats økonomiske formåen vurderes som mindre stærk, vil et lån med en grønlandsk statsgaranti typisk have en højere rente end et lån med dansk statsgaranti.
I november 2017 rejste Egholm Hansen til Kina med en grønlandsk delegation for at fokusere på eksport af fisk og skindprodukter. Med hjælp fra den danske ambassade deltog han også i møder med entreprenører og statsejede banker, der kunne være relevante for lufthavnsprojektet, Kalaallit Airports.
Selvom møderne ikke førte til reelle forhandlinger om kinesiske investeringer, førte de til, at den danske stat tilbød en finansieringsløsning.
En stor besparelse
Ifølge Egholm Hansen var det den danske stat, der rakte ud til det grønlandske selvstyre med et tilbud om at investere i lufthavnsprojektet.
– Inden den henvendelse havde vi ikke overvejet, at vi kunne få sådan finansiering fra den danske stat. Det havde kun været statsejede selskaber, der kunne få finansiering på den måde, sagde Egholm Hansen.
Aftalen blev, at den danske stat investerede 700 millioner i Kalaallit Airports for at eje en tredjedel af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat. Det grønlandske selvstyre bidrog med 1,4 milliarder kroner for at eje resten.
Den tredje lufthavn, Qaqortoq, blev gjort til et rent grønlandsk projekt.
Derudover lovede den danske stat at støtte den øvrige finansiering, hvilket gjorde, at Kalaallit Airports kunne låne 900 millioner kroner til en rente på mellem 0,5 og 0,75 procent i stedet for de 4 procent, der tidligere var blevet vurderet.
– Det var en optimal løsning for os. Det betød en stor besparelse på hele projektet, sagde Egholm Hansen.
Andre store anlægsprojekter i Danmark er blevet finansieret på lignende måde, men i disse tilfælde har det offentlige ejet mindst 50 procent af selskabet bag.
På tapetet i Pentagon
Planlægningen af de nye lufthavne blev også fulgt i USA. Ifølge Egholm Hansen havde han ikke møder med amerikanske repræsentanter om finansieringen, men amerikanerne var opmærksomme på situationen.
I maj 2018 bekræftede Danmarks daværende forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, at han havde diskuteret sagen med USA’s forsvarsminister, Jim Mattis, i Pentagon. Amerikanerne var bekymrede for kinesiske investeringer i Grønland.
Kort fortalt frygtede amerikanerne, at Kina ville bruge lånene til at opnå indflydelse over lufthavnene, hvis Kalaallit Airports ikke kunne betale som aftalt.
Et mareridtsscenarie
Ingen af de involverede har ønsket at uddybe forløbet fra den tid. Men ifølge Mikkel Runge Olesen, seniorforsker ved DIIS, er det ikke usædvanligt, at amerikanerne har en holdning til, hvad der foregår i Grønland.
– Amerikanerne har en klar sikkerhedsinteresse i Grønland, og deres perspektiv tages også i betragtning. Danmark har ikke interesse i, at kinesiske banker eller entreprenører bliver involveret i byggeriet af lufthavnene, sagde Olesen.
Der var en frygt for, at kineserne ville have en geopolitisk motivation bag deres investeringer, hvilket kunne påvirke grønlandsk politik.
Den ultimative risiko
I slutningen af sidste år blev den nye lufthavn i Nuuk indviet, hvilket gjorde det muligt for større fly at lande. Den 7. januar 2025 landede Trump Force One med Donald Trump Jr. ombord, hvilket var et af de første store fly, der brugte den nye landingsbane.
Den anden lufthavn i Ilulissat er dog blevet forsinket, og åbningen forventes nu i 2026. Budgettet har også ændret sig siden de første planer, og i 2022 gav det danske folketing tilladelse til, at Kalaallit Airports kunne låne yderligere 600 millioner kroner gennem Nationalbanken.
Dertil kommer en statsgaranti på 450 millioner i Den Nordiske Investeringsbank, som Danmark hæfter for, hvis Kalaallit Airports ikke kan betale.
