Den schweiziske programmør Stefan Thomas fik i 2011 en idé, der skulle vise sig at være bemærkelsesværdig.
Han ønskede at afdække identiteten bag pseudonymet Satoshi Nakamoto, skaberen af den dengang ukendte digitale valuta bitcoin.
For at gøre dette besluttede Thomas at registrere tidspunktet for hver enkelt af de over 500 indlæg, som den mytiske Satoshi Nakamoto havde skrevet på bitcoin-fora.
Et tydeligt mønster
Ved at følge denne systematiske tilgang kunne Thomas undgå det gætteri, der florerede i bitcoin-miljøet.
Hans metode viste sig at være frugtbar, da der kunne spores et klart mønster i Satoshi Nakamotos indlæg, som ikke stemte overens med den gængse opfattelse af bitcoin-skaberens identitet.
Inden vi dykker ned i dette mønster, er det vigtigt at forstå baggrunden for de mange forsøg på at identificere Satoshi Nakamoto, der nu, i december 2017, betragtes som en af verdens rigeste personer på grund af den eksplosive stigning i bitcoin-prisen.
Siden internettets fremkomst i 1990’erne har mange forsøgt at udvikle en valuta til brug på nettet.
Det hele ændrede sig den 31. oktober 2008, da Satoshi Nakamoto offentliggjorde et dokument, der dannede grundlaget for bitcoin midt i en global økonomisk krise.
Bankernes rolle udfordres
Dokumentet, der er på ni sider og bærer titlen ‘Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System’, beskriver et betalingssystem, der fungerer uden et mellemled som en bank.
I en verden, hvor bitcoin anvendes, bliver bankerne overflødige. Dog er der ikke noget, der tyder på, at dette vil ske i den nærmeste fremtid, selvom prisen er steget markant.
Uigennemtrængelighed i bitcoin
Bitcoin er kendt for sin sikkerhed; selvom flere bitcoin-børser har været udsat for hacking, er selve bitcoin-systemet intakt og umuligt at manipulere med.
Når en transaktion gennemføres, gemmes informationen i en digital ‘kasse’, som ikke kan brydes.
Decentralisering og tillid
Ifølge Satoshi Nakamoto er det centrale i bitcoin, at det ikke styres af én enkelt person eller myndighed, som brugerne skal stole på. Systemet er decentraliseret, og tilliden ligger i selve teknologien.
– Mange afviser automatisk digital valuta som en tabt sag på grund af de mange virksomheder, der er gået konkurs siden 1990’erne, skrev Satoshi Nakamoto den 15. februar 2009 og tilføjede:
– Det er indlysende, at det var den centraliserede kontrol i systemerne, der førte til deres undergang. Dette er første gang, vi forsøger et decentraliseret, ikke-tillidsbaseret system.
Værdien eksploderer
Ni år efter Nakamotos første indlæg er millioner verden over blevet involveret i bitcoin.
Værdien af en enkelt bitcoin, der tidligere kostede få cent, har nu nået over 20.000 dollar, og den digitale valuta er blevet et emne i medierne over hele verden.
Kritik og advarsler
Den hastige udvikling har også medført betydelig kritik.
Danmarks Nationalbankdirektør, Lars Rohde, har sammenlignet bitcoin med tulipanboblen fra 1600-tallet og kaldt det ‘livsfarligt’ at investere i valutaen.
Jamie Dimon, CEO for JP Morgan, har også kritiseret bitcoin og kaldt det ‘svindel’.
Stærke tilhængere
Trods den vedvarende kritik er der registreret 217 bitcoin-nekrologer, hvoraf den seneste kommer fra danske Saxo Bank, der forudser, at Kina og Rusland vil påvirke bitcoin negativt i 2019.
De mange advarsler har ikke fået Satoshi Nakamoto til at træde frem; det seneste offentlige livstegn fra ham er fra 2011.
Identiteten forbliver uklar
Mens verden nærmer sig niårsdagen for produktionen af den første bitcoin, forbliver skaberen, der blev udnævnt til årets person i 2013, en gåde.
Trods mange forsøg på at afdække hans identitet, peger beviserne i forskellige retninger. Sidste år hævdede australske Craig Wright at være Satoshi, men mange i kryptomiljøet betvivler hans påstande.
Flere mistænkte
Insidere i kryptovaluta-miljøet gætter på personer som Hal Finney, Nick Szabo og Wei Dai, men ingen af dem har bekræftet at være Nakamoto.
Andre mener, at det veludformede dokument bag bitcoin tyder på, at en eller flere geniale personer står bag.
Geografiske spor
Stefan Thomas fra Schweiz har analyseret Satoshi Nakamotos indlæg og opdaget, at der stort set ikke blev publiceret indlæg i et tidsrum mellem kl. 5 og 11 om formiddagen i London (GMT).
Dette mønster indikerer, at Satoshi sandsynligvis befinder sig i det centrale eller østlige Nordamerika eller dele af Latinamerika.
Analysen står i kontrast til de sparsomme oplysninger, som Satoshi har givet om sig selv, herunder at han angiveligt bor i Japan og bruger en tysk e-mail-tjeneste.
