En erhvervskorrespondent forklarer, hvorfor Trump stadig har mulighed for at opretholde sin toldkrig, selv efter den seneste afgørelse fra højesteret.
Den 24. februar træder Trumps nye toldsats i kraft, som vil påvirke lande verden over. Det er tydeligt, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har en forkærlighed for toldsatser, og han har ikke ladet sig stoppe af en afgørelse fra højesteret.
Men hvordan kan Trump fortsætte med at indføre nye toldsatser, herunder en global told, der træder i kraft i morgen? Erhvervskorrespondenten Jakob Ussing giver sin forklaring på, hvorfor Trumps toldkrig ikke er slut, selv efter højesteretsdommen.
På et pressemøde i fredags annoncerede Trump en ny told kort efter, at højesteret havde underkendt grundlaget for flere af hans seneste toldsatser. Den nye globale toldsats på 10 procent, som blev præsenteret som et svar på højesteretsafgørelsen, blev allerede dagen efter hævet til 15 procent.
Dette betyder, at alle lande uden en toldaftale med USA vil blive pålagt den nye told på størstedelen af varer.
Den nye told er dog midlertidig og gælder i første omgang i 150 dage, hvorefter Kongressen skal beslutte, om perioden skal forlænges.
Trump har måttet finde nye måder at indføre toldsatser på, efter højesteret satte en stopper for hans tidligere metoder.
– Højesterets afgørelse handlede om, hvorvidt en lov fra 1977 om krisesituationer kunne bruges til at indføre toldsatser. Loven nævner ikke told, og derfor afgjorde højesteret, at den ikke kan anvendes til dette formål, fortæller Jakob Ussing.
– Trump valgte denne lov, fordi den gav ham næsten ubegrænsede muligheder for at føre sin toldpolitik, men det var ikke lovligt, og nu må han finde andre love at arbejde med.
Trump har derfor søgt efter alternative love, der giver ham mulighed for at indføre straftold, selvom manøvrerummet er mindre.
– Der er flere amerikanske love, som præsidenten kan anvende til at indføre toldsatser. Nogle af toldsatserne over for Kina er baseret på en lov om urimelig handelspraksis, mens en anden lov giver mulighed for at ramme specifikke brancher, hvis den nationale sikkerhed er truet. Denne lov er allerede blevet anvendt til de høje toldsatser på stål og aluminium, som også blev indført under Trumps første præsidentperiode.
Den nye told er baseret på en handelslov fra 1974, der giver præsidenten beføjelser til at håndtere problemer med betalingsbalancen.
Højesterets afgørelse, der blev offentliggjort i fredags, fastslår, at Trumps gengældelsestold ikke er lovlig. Trump udtrykte sin vrede og skuffelse over afgørelsen på et pressemøde, hvor han kritiserede nogle dommere for at være tåbelige og illoyale.
Men hvis det tidligere grundlag var ugyldigt, hvad med det nye?
– Det er muligt, at den nye toldsats også kan blive erklæret ulovlig, da eksperter mener, at Trump her også strækker fortolkningen af loven, siger Jakob Ussing.
Loven, som Trump henviser til, giver præsidenten mulighed for at handle ved alvorlige problemer med betalingsbalancen.
– USA har et stort handelsbalanceunderskud, som Trump ofte nævner, men andre dele af betalingsbalancen viser overskud. Derfor er eksperterne usikre på, hvad domstolene vil konkludere.
Det kræver dog, at nogen vælger at anlægge sag, før domstolene kan tage sagen op. Men da der er tale om en midlertidig toldsats, kan det være, at det aldrig når så langt, siger Ussing.
– Det er muligt, at det i stedet bliver Kongressen, der stopper denne model.
Trumps nye toldmanøvre betyder, at han skal have Kongressens godkendelse, hvis tolden skal forlænges efter 150 dage, hvilket kan blive en udfordring for ham.
– Kongressen kan komme til at tage stilling til dette tæt på midtvejsvalget til november, hvor de høje leveomkostninger i USA forventes at være et centralt emne.
– Mens Trump elsker sine toldsatser, ser flertallet af amerikanerne anderledes på dem, da de bidrager til højere priser på mange varer i USA, siger Jakob Ussing.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, indgik en handelsaftale med Trump i august. Selvom der kun er kort tid til, at Trumps nye told træder i kraft, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvem den vil ramme.
EU-Kommissionen har udtrykt behov for afklaring.
– USA skal præcist forklare, hvad der foregår. Vores intention er at implementere og overholde aftalen, som vi indgik med USA, siger en talsmand for EU-Kommissionen.
EU-Parlamentet har udskudt den formelle godkendelse af handelsaftalen med USA, som blev indgået i august og har fastsat toldsatser på europæiske varer, der importeres til USA.
Spørgsmålet er, hvordan aftalen vil blive påvirket.
– Den ”frivillige” toldaftale, som USA og EU indgik i sensommeren sidste år, betyder, at amerikanske importører betaler 15 procent told på de fleste europæiske varer, dog med visse undtagelser. De 15 procent udgør også loftet for den amerikanske told på varer fra EU, siger Jakob Ussing.
Alligevel har højesteretsafgørelsen skabt fornyet usikkerhed om aftalen.
– Mange europaparlamentarikere mener, at aftalen er urimelig, da toldsatserne kun gælder den ene vej over Atlanten. Derfor stilles spørgsmålet, om det ville være klogere for EU at skrotte aftalen og håbe på, at domstolene i USA vil sikre mere fordelagtige toldsatser for Europa og resten af verden, siger erhvervskorrespondenten.
– Det skal dog bemærkes, at aftalen har sænket tolden på europæiske biler, der tidligere var på 25 procent, og som er en vigtig eksportvare for Europa til USA, især for Tyskland. Derudover er den amerikanske støtte til Ukraine og NATO også en vigtig faktor i den europæiske strategi.
