Donald Trump Jr. har netop afsluttet en kort visit i Grønland, hvor han har delt sine tanker om landets råstofpotentiale i amerikanske medier.
Han hævder, at Danmark hæmmer udviklingen af grønlandske mineprojekter, hvilket dog ikke helt stemmer overens med virkeligheden. Faktisk stoppede grønlænderne selv et stort mineprojekt i forbindelse med regeringsvalget i 2021.
Ved dette valg stemte grønlænderne imod, at det australske firma Energy Transition Minerals, som har kinesiske investorer, kunne etablere en mine i Sydgrønland.
Kvanefjeld, som er et område med store mængder sjældne jordarter, uran og thorium, er centralt i denne diskussion. Disse sjældne jordarter er essentielle for produktionen af alt fra magneter til missiler.
Kritiske råstoffer i Grønland
I 2023 offentliggjorde De Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS) en rapport, der kortlagde et “exceptionelt” lager af kritiske råstoffer i Grønland, som anvendes i mobiltelefoner og vindmøller. Disse råstoffer har stor økonomisk betydning og indebærer en forsyningsrisiko, ifølge Europa-Kommissionen.
GEUS påpeger dog, at der stadig mangler kortlægning af disse råstoffer, da det kan være vanskeligt at forske i det udfordrende terræn og det barske klima.
Men den økonomiske guldgrube kommer med en bagside: Der findes også uran i området, hvilket kan føre til radioaktivt affald, der udgør en sundhedsrisiko for beboerne i Narsaq.
Siden 2007 har et mineselskab undersøgt Kvanefjeld for værdifulde mineraler, og i 2023 søgte de om erstatning fra de danske og grønlandske myndigheder for deres mislykkede mineprojekt.
Udover Kvanefjeld har Grønland også samarbejdet med andre udenlandske virksomheder om råstofudvinding. USA har i stigende grad været involveret i dette arbejde: I 2020 genåbnede USA et konsulat i Nuuk efter 70 års fravær, og i 2019 og 2021 gav USA tocifrede millionbeløb til det grønlandske selvstyre for at støtte råstofindustrien.
Den grønlandske minister for selvstændighed og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, har udtalt, at Grønland ønsker at udforske udviklingen af råstofsektoren i samarbejde med USA.
Trump ser Grønland som strategisk vigtigt
USA-kommentatoren Torsten Jansen tolker Donald Trumps interesse for Grønland som et tegn på, at han bliver utålmodig. Han mener, at USA ønsker fuld kontrol over råstofferne i Grønland, da de ser det som en eksistenskamp for landets overlevelse.
Trump frygter den kinesiske dominans inden for råstofudvinding, hvor Kina i dag står for 70 procent af produktionen, mens USA kun har to procent. Ifølge Jansen er råstofudvinding lige så vigtig som militære interesser i Grønland, da det er afgørende for computerchips, forsvar og elbiler som Teslas.
Jesper Willaing Zeuthen, lektor ved Aalborg Universitet, påpeger, at USA kan samarbejde med Grønland om råstofudvinding, men at det økonomisk ville være en fordel for amerikanske investorer at indlemme Grønland i USA, da det ville give dem ejerskab over undergrunden.
Udfordringerne ved råstofudvinding er dog betydelige, da det kræver komplekse kemiske processer, og Kina har patenter på mange af løsningerne. Per Møller-Jensen, markedsdirektør hos WSP Denmark, advarer om, at Kina tidligere har manipuleret med priserne for at underminere konkurrenter. Derfor er politisk mod og investeringer nødvendige for at lykkes med grønlandsk råstofudvinding.
