Fronterne er trukket skarpt op mellem de røde og blå partier i debatten om formueskatten. Her kan du se, hvad de kæmper for.
Rød blok ønsker at indføre en formueskat for de rigeste, mens blå blok kritiserer forslaget.
Argumenterne flyver hen over midten af dansk politik i valgkampens tidlige dage.
“Der er en afvejning mellem, hvor lige vi skal være, og hvor rige vi skal være,” fortæller økonomiprofessor Michael Svarer om konsekvenserne af en formueskat. Statsminister Mette Frederiksen (S) påpeger, at én procent af danskerne ejer en fjerdedel, måske op imod en tredjedel, af den samlede formue. “Det er simpelthen blevet for skævt,” siger hun som begrundelse for at indføre en formueskat.
Blå blok kalder forslaget en misundelsesskat og argumenterer for, at det vil hæmme væksten i samfundet.
“Når en formueskat er en dårlig idé, så er det fordi, den bygger på misundelse og smålighed,” siger Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh.
Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, deler heller ikke begejstringen for formueskatten. “Hvis de mennesker, der har betalt skat og oparbejdet en formue, som de investerer i arbejdspladser, synes, det bliver uattraktivt at være her, så flytter de andre steder hen. Det vil gøre Danmark fattigere,” siger han.
Socialdemokratiet vurderer, at deres forslag om en formueskat for de rigeste vil ramme cirka 22.000 personer i Danmark og indbringe staten et provenu på 6,5 milliarder kroner årligt. Forslaget indebærer, at enlige med en formue over 25 millioner kroner og par med en formue over 50 millioner kroner skal betale en skat på en halv procent af den samlede formue, der overstiger disse beløb.
For eksempel, hvis en enlig har en formue på 30 millioner kroner, skal vedkommende betale en halv procent i formueskat af fem millioner kroner, hvilket svarer til 25.000 kroner.
Statsminister Mette Frederiksen har givet et stort interview, hvor hun forklarer, at formuen opgøres ud fra værdien af aktier, obligationer, virksomheder, boliger (kun friværdi over 10 millioner kroner) og pensionsformue (kun halvdelen indgår).
For et par med en formue på en halv milliard kroner vil formueskatten beløbe sig til 2,25 millioner kroner. For de allerrigeste, hvis formuer tælles i milliarder, stiger skatten med fem millioner kroner for hver milliard.
Michael Svarer advarer om, at en formueskat kan skade væksten i Danmark. “Udsigten til en formueskat vil få de rige til at flytte ud af Danmark og tage deres formuer med,” siger han.
Han henviser til erfaringer fra lande som Norge, hvor en formueskat har ført til, at mange rige personer har forladt landet. “Når der er en formueskat, er der mindre incitament til at spare op og investere, hvilket kan føre til lavere produktivitet og lavere lønninger,” forklarer han.
Mogens Lykketoft, tidligere finansminister, der var med til at afskaffe formueskatten i 1997, mener, at det var en politisk nødvendighed dengang. Han har altid været tilhænger af en formueskat for de rigeste og påpeger, at forskellen mellem indkomster og formuer er vokset betydeligt de senere år.
Jacob Kjær, direktør i familievirksomheden AVK, frygter, at familien vil være nødt til at hæve udbyttet for at betale formueskat, hvis den bliver indført. “Vi har ikke pengene til at stå i en eller anden pengekasse. De er bundet op i virksomhedens aktiver,” siger han.
Hos Dansk Industri kalder politisk direktør Morten Høyer forslaget skadelig for erhvervslivet, da det kan tvinge virksomheder til at neddrosle produktionen.
Michael Svarer mener, at man ikke behøver at indføre en formueskat for at lægge ekstra skat på de rigeste. “Det kan gøres med det eksisterende skattesystem,” siger han.
I Norge har man en langt skrappere formueskat, som har fået mange af de rigeste til at flytte ud af landet. Her betaler man en procent i formueskat, hvis man har en formue over 1,8 millioner norske kroner, og for dem med over 20 millioner norske kroner stiger skatten til 1,1 procent.
