Det er en betydningsfuld dag for Ørsted.
Ikke en glædelig mærkedag, men i dag markerer præcis to år, siden ledelsen advarede om udfordringer ved kæmpesatsningen på havvindmøller i USA.
Advarselslampen blev tændt, og de dengang estimerede milliardtab synes små i forhold til de tab, Ørsted nu frygter som følge af et potentielt strategisk fejltagelse i nyere dansk erhvervshistorie.
Om en uge vil Ørsted anmode sine aktionærer om 60 milliarder kroner for at håndtere situationen.
Det beløb er uden fortilfælde for et dansk selskab, og siden beslutningen er truffet, har den amerikanske regering beordret Ørsted til at stoppe opførelsen af en næsten færdig havvindmøllepark ud for den amerikanske østkyst.
Der er allerede opstået debat om, hvorvidt Ørsted bør udskyde sin kapitalindsprøjtning, indtil der er klarhed om, hvorvidt de næste færdigbyggede vindmølleparker må opgives i USA.
Men Ørsted har selv givet svaret.
Svaret er dog ikke umiddelbart tilgængeligt. Ledelsen har bekræftet, at de vil anmode om penge på fredag, men den egentlige årsag findes på side 208 i årsrapporten fra februar.
70 milliarder kroner på spil
Den regnskabsmæssige side afslører, hvem Ørsted frygter mest: kreditvurderingsbureauerne.
Selvom de kan virke kedelige, har de stor magt. Ledelsen bemærker, at selskabet ikke kan tåle endnu en nedgradering af sin kreditvurdering.
Hvorfor? Fordi det kan medføre, at Ørsted bliver tvunget til at indfri lån og opgive lånerammer for i alt 50 milliarder kroner. Derudover er der en risiko for yderligere 15-20 milliarder kroner, som bankerne vil kræve, hvis statens ejerskab kommer i spil.
Risikoen er reel. Ørsted påpeger, at to nedgraderinger vil udløse en risiko for at blive ramt af bankernes krav.
For to uger siden modtog Ørsted den første nedgradering til laveste investeringsgrad fra ratingbureauet Standard & Poor’s.
Ørsted-chefernes hovedopgave
Det må ikke ske, at nummer to tikker ind, for Ørsted har ikke råd. Frem mod 2027 skal der bruges omkring 120 milliarder kroner til igangværende projekter.
Ørsted opgør sin nettogæld til 67 milliarder kroner, og betalingsevnen afhænger af frasalg i et marked med færre købere end tidligere. Derfor er kreditvurderingsbureauerne meget opmærksomme på, hvad Ørsted gør for at styrke sin kreditværdighed.
Er den nye topchef, Rasmus Errboe, klar over dette? Ja, det er hovedårsagen til, at han for et halvt år siden blev forfremmet til administrerende direktør. Hans forgænger, Mads Nipper, var også klar over det.
Fyringen af både økonomidirektøren og driftsdirektøren i efteråret 2023, hvor problemerne i USA begyndte at vise sig, understreger dette. Errboe blev hentet ind i direktionen for at lede Ørsteds arbejde med at understøtte sin kapitalstruktur og fastholde sin kreditvurdering.
Mads Nipper var klar over, at bankerne var de nye magthavere i Ørsted. Alle signaler til markedet handlede om at vise, at troværdig betalingsevne havde presset det grønne investeringseventyr.
Storudsalg i vente
Men Mads Nipper måtte give fortabt. En ny, defensiv forretningsplan blev annonceret blot fem dage efter hans fyring. Kapitalstrukturen skal styrkes for at holde långiverne væk, og Ørsteds investeringsplaner er blevet reduceret med svimlende 255 milliarder kroner.
Rasmus Errboe skal nu arbejde på at få de amerikanske myndigheder til at genoplive det store projekt Revolution Wind, som skal levere strøm til amerikanerne næste år, samtidig med at han skal sælge aktiver for at få penge i kassen. Den europæiske forretning for landvind er sat til salg, og målet er at sælge værdier for 80 milliarder kroner inden udgangen af 2026.
Med kreditpresset har Rasmus Errboe travlt og må ikke træde ved siden af. Ørsted-aktien er 15 procent lavere end ved børsintroduktionen for ni år siden, en børsnotering, han var ansvarlig for, ligesom han var ved frasalget af olie- og gasforretningen i 2017, da Ørsted sidst gennemgik en stor transformation.
Den gang lykkedes det at sælge ud og fokusere, men denne gang er kreditvurderingen og troværdigheden under større pres.
Når investorer og meningsdannere kritiserer manglen på information fra den nye Ørsted-chef, kan de blot læse side 208 i årsrapporten. Den kan Rasmus Errboe udenad.
