Danskernes privatøkonomi mister momentum: Mindste fremgang i ni år

Det er snart ti måneder siden, at de første corona-restriktioner begyndte at påvirke den danske økonomi.

Selv for de danskere, der har klaret sig økonomisk igennem det seneste års nedlukninger, ser 2021 ud til at blive endnu mere udfordrende for privatøkonomien.

En ny analyse fra Danske Bank viser, at de forventede indtægter og udgifter for en typisk dansk familie med to voksne og to børn vil ændre sig.

Selvom familien stadig forventes at have et større rådighedsbeløb efter faste udgifter end sidste år, vil stigningen ifølge analysen være betydeligt mindre end normalt.

Mens en typisk husstand fik lidt over tusind kroner mere til sig selv om måneden i 2020, forventes dette beløb at falde til 232 kroner i det kommende år. Det fortæller Louise Aggerstrøm Hansen, senioranalytiker hos Danske Bank.

– Den gode nyhed er, at hvis du ikke mister dit job, er der stadig udsigt til, at din økonomi vil forbedres i år. Men det er den mindste fremgang, vi har set i ni år, siger hun.

Familien i analysen

Analysen er baseret på en typisk (men fiktiv) dansk familie bestående af to voksne og to børn, der bor i et parcelhus i Horsens.

Forældrene har begge fuldtidsarbejde som henholdsvis lærer og journalist og tjener tilsammen 77.159 kroner om måneden før skat, inklusive børnecheck men eksklusive pension.

Det ene barn er seks år og går i skole og fritidsordning, mens det andet er tre år og går i børnehave.

Mindre lønstigninger og højere regninger

At mange danskere havde flere penge til rådighed i 2020 skyldes ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, at deres lønninger steg hurtigere end udgifterne, trods krisen.

Forårets oliekrise førte til lavere energiregninger, og nedlukningen begrænsede udgifterne til rejser og fornøjelser.

Men i år forudser Danske Bank, at situationen vil ændre sig markant.

Priserne på benzin og opvarmning forventes at stige, samtidig med at lønstigningerne vil være mere beskedne end normalt.

– Mange danske virksomheder er under pres i år på grund af corona. Det vil påvirke lønfremgangen, og der vil derfor være mindre luft i økonomien, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Den typiske families samlede realløn steg med 1,8 procent sidste år, men forventes kun at stige med cirka én procent i år.

Inflationen stabiliserer sig

Også hos fagforbundet 3F forventer cheføkonom Frederik Pedersen, at coronakrisen vil påvirke lønstigningerne det kommende år.

Selvom han ikke forventer store forskelle i lønudviklingen, mener Frederik Pedersen, at danskerne vil kunne mærke det på deres budgetter.

– Det er ikke et udtryk for, at lønstigningerne stopper helt. Men hvis priserne stiger, vil rådighedsbeløbet næppe vokse meget, siger han.

Det skal dog ses i lyset af, at inflationen i flere år har været langt lavere end de to procent, der betragtes som normalt.

– Vi kommer fra en periode med betydelige reallønsstigninger på trods af lav inflation. Nu begynder tingene at stabilisere sig, siger Frederik Pedersen.

En anden situation for de arbejdsløse

Både Louise Aggerstrøm Hansen og Frederik Pedersen påpeger, at udsigterne er forbundet med stor usikkerhed.

Årets lønstigninger afhænger af, hvordan coronasituationen og økonomien udvikler sig frem mod efteråret.

Analysen fra Danske Bank tager udgangspunkt i en familie, hvor begge forældre har bevaret deres job gennem krisen.

For dem, der har mistet deres arbejde på grund af corona, kan situationen se langt mere dyster ud, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen.

– For mange lønmodtagere vil dette være repræsentativt for, hvad der påvirker deres økonomi. Men i 2021 vil der være flere arbejdsløse end normalt, og for dem ser regnestykket helt anderledes ud.

Selvom mange danskere må forvente, at deres rådighedsbeløb vokser mindre end normalt, er der for mange ingen grund til bekymring, ifølge Louise Aggerstrøm Hansen.

På grund af de seneste ti måneders nedlukning har mange husstande nemlig mere på kistebunden, end de plejer.

– Det er ekstraordinære tider, og mange vil opleve at have forholdsvis mange penge på kontoen, fordi de ikke har haft mulighed for at bruge dem, siger senioranalytikeren.

Desuden vil udbetalingen af feriepenge i foråret tilføre endnu flere midler til de danske opsparingskonti.

Men på trods af dette advarer Danske Banks senioranalytiker om at være for optimistisk.

– Selvom nogle har en pæn privatøkonomi, betyder det ikke, at samfundsøkonomien har det godt. Her ser det bedre ud end frygtet, men ikke så godt som vi er vant til.

Log ind for at gemme

Relaterede artikler