Den 23-årige iværksætter Villads Leth står over for muligheden for at skulle betale formueskat, selvom hans virksomhed aldrig har været økonomisk overskudsgivende. “Hvis der indføres en formueskat, må jeg hæve min løn for at dække skatten,” fortæller Villads Leth.
Villads Leth bor i en lejelejlighed med to venner i Mjølnerparken på Nørrebro og cykler til arbejde. Han ejer 80 procent af virksomheden Wilmo, som tilbyder kundesupport ved hjælp af kunstig intelligens.
“Med vores løsning kan kunderne kontakte virksomheder og få svar på spørgsmål om varer og pakker døgnet rundt, uden behov for medarbejdere til at betjene chatten,” forklarer han.
Wilmo fungerer som en lottokupon, hvor investorer køber aktier i håbet om, at virksomheden vil stige i værdi til milliarder. Virksomheden blev grundlagt i august sidste år og har allerede tiltrukket investeringer to gange, med i alt 11 investorer i ejerkredsen.
“Vi har modtaget en million og senere 1,2 millioner kroner fra investorer. Ved den seneste kapitalforhøjelse blev virksomheden værdisat til 50 millioner kroner,” tilføjer han.
Socialdemokratiet har foreslået en formueskat på 0,5 procent for de rigeste, gældende for formuer over 25 millioner kroner for enlige og 50 millioner kroner for par. Statsminister Mette Frederiksen har bekræftet, at formueskatten kun gælder beløb over disse grænser.
Villads Leth ejer i øjeblikket aktier i Wilmo, som er vurderet til 40 millioner kroner, men han understreger, at dette kun er papirpenge. “Hvis vi skulle sælge nu, ville jeg tro, at vi kunne få nogle millioner kroner for virksomheden,” siger han.
Wilmo kører med underskud, og Villads Leth modtager en månedsløn på 25.000 kroner før skat. “Vi har 1,6 millioner kroner i banken og månedlige udgifter på et par hundrede tusinde kroner, så vi har penge til cirka otte måneder,” fortæller han.
Villads Leth har tidligere været mangemillionær på papiret, da han ejede halvdelen af virksomheden Alvas, som producerer email-marketing baseret på kunstig intelligens. Efter en kapitaludvidelse blev Alvas værdiansat til 20 millioner kroner, men halvandet år senere solgte han sin andel for 200.000 kroner, da virksomhedens værdi var faldet til 400.000 kroner.
Hvis formueskatten indføres, vil Villads Leth skulle betale 75.000 kroner årligt i skat baseret på sin papirmæssige formue. “Men de penge har jeg ikke, så jeg vil være nødt til at hæve min løn, hvilket jeg helst vil undgå, da jeg hellere vil investere i virksomheden,” siger han.
Villads Leth drømmer om at ansætte flere medarbejdere til at hjælpe med kodning og tiltrækning af nye kunder. “Vi har brug for at vækste for at få penge i kassen. Drømmen er at skabe en milliardvirksomhed med mange kunder og investorer, der kan hjælpe os med at realisere denne drøm,” tilføjer han.
Han bemærker, at hvis nye investorer kommer ind, vil virksomhedens værdi stige, hvilket kan påvirke den formueskat, han risikerer at skulle betale. “Selvom min aktieandel falder, vil de resterende aktier blive mere værd, og jeg vil ende med at betale mere i formueskat, selvom vi stadig ikke tjener penge. Det virker ikke rimeligt,” siger Villads Leth.
Han understreger, at han ikke har noget imod at betale skat, men kun når virksomheden er økonomisk bæredygtig. “Lige nu er Wilmo en lottokupon, hvor investorer køber andele i håbet om, at vi bliver mange millioner værd. Men risikoen for konkurs er stor, og statistisk set er chancen for, at vi går konkurs inden for to år, høj,” afslutter han.
Villads Leth mener, at en formueskat kan hæmme muligheden for at skabe vækst og teknologi i Danmark. “Det vil gøre det sværere for os at rejse kapital og vokse hurtigt, hvilket kan forhindre os i at ansætte flere medarbejdere,” siger han.
Han ønsker at betale skat, men kun når han har opnået overskud. “Jeg vil gerne betale mange millioner i skat, men jeg vil gerne tjene penge først,” afslutter han.
