Torsdag kan det afsløres, at bedrageriet med udbytteskat ikke kun har ramt Danmark, men er en del af et omfattende internationalt komplot.
I alt har bagmænd bestående af advokater og bankfolk fra finansverdenens top snydt Danmark, Tyskland, Belgien, Frankrig og Italien for op mod 410 milliarder kroner.
For Danmark drejer det sig om 12,7 milliarder kroner, som bagmænd stjal fra den danske statskasse mellem 2013 og 2015.
Sagen er blot den seneste i rækken af store sager om økonomisk kriminalitet.
I flæng kan nævnes:
Anna Britta Troelsgaard Nielsen blev i september efterlyst internationalt af Bagmandspolitiet. Hun var indtil for nylig kontorfunktionær hos Socialstyrelsen og er mistænkt for at have stjålet 111 millioner kroner fra satspuljemidlerne siden 2002.
Danske Bank har tidligere oplyst, at deres estiske filial i perioden 2007 til 2015 håndterede en svimlende pengestrøm på 1492 milliarder kroner. Ifølge bankens egen undersøgelse stammer en stor del af pengene formodentlig fra hvidvask.
Og Stein Bagger, der i 2008 blev taget for at have svindlet for 800 millioner kroner.
Det mest effektive værn mod økonomisk kriminalitet
Listen kunne fortsætte, men i fremtiden kan den blive væsentligt kortere, mener Jan Damsgaard, professor ved Institut for digitalisering på Copenhagen Business School.
Han mener, at man i fremtiden vil kunne bekæmpe økonomisk kriminalitet ved hjælp af blockchain-teknologi på en langt mere effektiv måde.
– Med et blockchain-system ved alle, hvor alle penge er, og hvor de har været.
Mistænkelige penge kan derfor blive stemplet som betændte, hvilket vil forhindre handel med dem, da ingen ønsker at sidde tilbage med penge, de ikke kan bruge.
– Det er lidt som at have GPS-sporing i sin bil. Det vil ikke forhindre, at den bliver stjålet, men det vil gøre det meget nemmere at finde den igen, siger CBS-professoren, der understreger, at det ikke vil gøre økonomisk kriminalitet umulig, men det vil unægteligt blive meget sværere at slippe af sted med.
Han deler denne vurdering med det amerikanske analysebureau Forrester, som tidligere på året konkluderede, at blockchain-teknologi er ideel til at opfylde mange nye statslige krav om bekæmpelse af svindel og hvidvask samt sikre persondatabeskyttelse, da systemet er både “sikkert og umuligt at manipulere med”.
Et decentralt system
Blockchain kan forklares som et netværk af computere, der er forbundet via internettet for sikkert at kunne udveksle informationer eller penge direkte med hinanden.
Fordelen er, at informationerne ikke opbevares ét sted, men er fordelt på alle computerne i netværket. Dermed er der ikke én stor aktør, der kontrollerer adgangen til informationerne.
Mellemmændene skæres fra
En blockchain består af en række blokke af data, der skabes med korte tidsintervaller, eksempelvis seks blokke i timen. Blokkene eksisterer kun på internettet.
Billedet af blokke eller kasser bundet sammen af en kæde giver en god idé om, hvad en blockchain er.
En blok i kæden indeholder tusindvis af transaktioner, hvor penge og andre former for informationer overføres direkte til modtageren uden mellemled.
De tre forsvarsværker
Når en person i netværket ønsker at overføre penge til en anden, sker det gennem et udførligt godkendelsessystem.
Først bliver informationerne om afsender og modtager samt beløbets størrelse kodet ind i den næste blok, som skal sendes ud i kæden.
Blokken får et ID-nummer, en såkaldt hash, der er unik som et fingeraftryk. Hver blok har sit eget ID-nummer.
Udover sit eget ID-nummer indeholder blokken også ID-nummeret på den blok, der gik forud. Disse ID-numre danner kæden, der forbinder alle blokkene sammen, og det er en af de forsvarsværker, der skal forhindre snyd, da det kræver ændringer i alle kædens mange tusinder af blokke.
Derudover har hver blok en kryptering, der skal løses, før blokken kan accepteres i kæden. Det er det andet vigtige forsvarsværk.
Det er folk i netværket, der konkurrerer om at løse krypteringskoden. Den person eller gruppe, der først løser koden, får en belønning, typisk i form af kryptovaluta.
Et tredje forsvarsværk er selve netværket, hvor frivillige sikrer, at der ikke er blevet manipuleret med den nye blok. De begynder at godkende, så snart krypteringskoden er løst.
Netværket er baseret på et konsensus-system, hvilket betyder, at en blok skal godkendes af minimum 50 procent af de frivillige, før den kan integreres i kæden.
Svindel med blockchain kræver derfor, at man bryder alle tre forsvarsværker, hvilket er meget svært. For store netværk med tusindvis af brugere er det stort set umuligt.
Det næste skridt
Ovenstående beskriver, hvordan teknologien anvendes mellem privatpersoner. Det er almindelige mennesker, der har ført an i udbredelsen af blockchain i løbet af de ni år, teknologien har eksisteret.
Men ifølge Jan Damsgaard er der intet, der hindrer virksomheder og myndigheder fra at anvende blockchain-teknologi. Det vil give dem større kontrol og sikkerhed med de varer, de køber, sælger og transporterer, samt de penge, de bruger.
En række store virksomheder har allerede fået øjnene op for de muligheder, teknologien rummer. Herhjemme gælder det eksempelvis Mærsk og Danish Crown.
Jan Damsgaard mener, at blockchain er på vej til at blive ligeså udbredt som andre internetteknologier, og om nogle år vil være integreret hos først de store virksomheder og senere de offentlige myndigheder.
Derfor må vi væbne os med tålmodighed, før blockchain for alvor kan anvendes til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.
Kræver omfattende lovgivning
I mellemtiden må politikerne tage fat. For hvis myndighederne skal kunne bruge blockchain-teknologien i praksis, skal den nødvendige lovgivning først være på plads. Det vil også kræve oprettelse af offentlige instanser, der skal undersøge mistænkelige transaktioner.
Det er vurderingen fra kriminolog David Sausdal, der er postdoc ved Institut for antropologi på Københavns Universitet.
Han er skeptisk over for, hvordan teknologien pludselig skal kunne bruges til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, uden at politikerne stiller det nødvendige maskineri op.
– Jeg har ikke set noget bud på indtil videre, så indtil da vil jeg være skeptisk og tror ikke, det får den store virkning.
Jan Damsgaard er enig. Ligesom politikerne har måttet lave love til andre internetteknologier, må de også gøre det, når det kommer til blockchain.
En præventiv effekt
Teknologien vil ifølge David Sausdal ikke i sig selv gøre noget positivt, hvis ikke den inddæmmes og kontrolleres af de rette interesser. Men han anerkender, at dens potentialer for at bekæmpe kriminalitet er betydelige.
– Jeg kan godt se, at det er lovende. For det, kriminalitet i bund og grund handler om, er ikke at blive opdaget.
Den automatiske registrering af de kriminelles pengespor vil være en enorm hindring for dem. Livet for de organiserede kriminelle vil dermed blive sværere, og den øgede risiko for at blive opdaget vil virke afskrækkende for mange andre kriminelle typer.
Nationalbanken er optimistisk
Danmarks Nationalbank har også undersøgt blockchain-teknologien og mener, den rummer spændende potentialer, der kan finde anvendelse i fremtidens banksystem.
Til gengæld er de helt afvisende over for, at den måde, kryptovalutaer fungerer på nu, kan have nogen fremtid i samfundet, da de ikke lever op til kravene for en sikker og troværdig valuta.
