Tirsdag morgen blev prisen for én bitcoin opgjort til 11.142,91 dollar.
Det svarer til en stigning på 200 procent siden 1. januar, hvor kursen var 3.715,56 dollar.
I hele 2018 var tendensen derimod nedadgående for den digitale valuta, der i løbet af året mistede 9.390 dollar af sin værdi.
Flere eksperter peger på forskellige årsager til den nuværende stigning i kryptovalutaens værdi.
Her er de fire mest fremtrædende:
1. Fejlagtige rygter
Mati Greenspan, markedsanalytiker hos eToro, fortæller, at der i kryptomarkedet cirkulerer rygter om, at store virksomheder og banker investerer i bitcoin og andre kryptovalutaer.
Dog er denne opfattelse ikke korrekt, ifølge Greenspan.
Selvom rygterne ikke holder stik, har de alligevel haft en betydelig indflydelse på prisstigningen, da private investorer er begyndt at købe bitcoin under antagelsen af, at kryptovalutaen bliver mere accepteret.
Nogle virksomheder og finansielle institutioner viser interesse for kryptovalutaer og blockchain-teknologi, men der er endnu ikke lovgivning på plads, der muliggør store investeringer fra disse aktører.
– Der er stadig ikke en nem måde for investorer på Wall Street at købe bitcoins, siger han.
Hvad er Bitcoin?
Bitcoin (valutaforkortelse: BTC eller XBT) er et online betalingssystem og en virtuel valuta, der kan anvendes mange steder på internettet og i visse butikker. Det blev skabt af den anonyme Satoshi Nakamoto, der offentliggjorde sin opfindelse i 2008. Bitcoin-brugere kan handle direkte med hinanden uden mellemled som banker. Prisen på bitcoins er meget følsom over for ændringer i efterspørgslen. Hvis efterspørgslen stiger hurtigere end udbuddet, vil prisen nødvendigvis stige.
– Indtil det sker, kan vi ikke sige, at det er de finansielle institutioners penge, der kommer ind i bitcoinmarkedet. Det er primært folk, der allerede kender til kryptovalutaer.
Private investorer er, ifølge Greenspan, dem, der driver prisen op, ligesom i det tidligere bitcoinboom i 2017.
2. Øget seriøsitet
Efter det seneste bitcoin-krak i 2017 blev kryptovalutaerne mødt med kritik for manglende regulering fra nationale og centrale banker.
Det førte til, at mange virksomheder og banker var skeptiske over for sikkerheden ved at handle med bitcoins.
I de 18 måneder, der er gået siden krakket, er bitcoin blevet mere moden.
Hvad er digital valuta?
Dette vurderer Mati Greenspan, som bemærker, at antallet af daglige handler er steget og har holdt sig på et stabilt niveau.
Michael Grønager, stifter og direktør i Chainalysis, en fintech-virksomhed, der arbejder med integration af kryptovalutaer i bankverdenen, påpeger, at lovgivningen er blevet bedre, hvilket har medført, at nogle myndigheder og centralbanker ikke længere taler så negativt om kryptovalutaer.
– Hele fortællingen om krypto er blevet bedre og mere mainstream, siger Grønager.
Men ikke alle er enige i den positive udvikling. Roman Beck, professor ved IT-Universitetet i København, bemærker, at det nuværende kursopsving delvist skyldes bekymringer fra amerikanske politikere om, at kryptovalutaer kan true dollarens position som verdens førende reservevaluta.
Disse udmeldinger har ironisk nok styrket kryptovalutaernes legitimitet, da de signalerer, at kryptovalutaer har potentiale til at udfordre den dominerende dollar.
3. Genoprettet tillid
Niklas Nikolajsen, der har drevet kryptomæglerfirmaet Bitcoin Suisse i Schweiz siden 2013, forklarer, at folk har genvundet tilliden til bitcoin, hvilket har bidraget til prisstigningen.
– Folk ser, at bitcoin ikke er død, men faktisk har holdt en pæn pris, siger Nikolajsen.
De seneste ugers markante stigninger skaber dog bekymring for, at bitcoin kan være på vej ind i en ny boblefase.
– Uanset hvad vil prisen på bitcoin falde igen på et tidspunkt, men hvornår er svært at sige. Det er dog sikkert, at den også vil stige igen, siger han.
– Den højeste pris ligger i fremtiden, ikke i fortiden, vurderer kryptomægleren.
Greenspan deler denne opfattelse, men understreger, at bitcoin stadig er en meget risikabel investering.
Hans råd til investorer er at holde kryptovalutaer til maks. seks til ti procent af deres samlede investeringer, som også bør inkludere aktier og obligationer.
4. Begrænset udbud øger efterspørgslen
Da de første bitcoins blev skabt i 2009, blev det indbygget i koden, at der maksimalt kan dannes 21 millioner bitcoins.
I dag er der skabt omkring 17 millioner bitcoins, og udsigten til et begrænset udbud bidrager til at presse prisen op.
Derudover er der en mekanisme, der gør, at nye bitcoins kun kan udvikles ved at knække en særlig kode. Systemet er designet, så der ikke kan åbnes for nye bitcoins, før denne matematiske kode er løst.
Derfor arbejder såkaldte miners verden over på at knække koden ved hjælp af computere og algoritmer, og den, der først lykkes, belønnes med bitcoins.
I maj 2019 blev der i gennemsnit løst en kode hvert 12. minut.
Men koderne bliver gradvist sværere at løse, hvilket kræver mere computerkraft og dermed bliver dyrere.
