Timevis på kontoret og adskillige skemaer og dokumenter, der skal udfyldes, præger hverdagen for Jesper Langgaard, daglig leder af Jysk Asbestsanering.
Han bruger en stor del af sin arbejdsdag på at finde ud af, hvor og hvordan han kan komme af med det farlige asbestaffald fra de opgaver, han bliver kaldt ud til.
– Kommunerne har vidt forskellige regler for, hvor og hvordan man skal aflevere affaldet, og ikke mindst hvad det koster. Det er fuldstændig uigennemskueligt, fortæller Jesper Langgaard.
Det handler ikke kun om penge, men også om den tid og energi, han bruger på at finde løsninger.
Han bliver ofte kaldt ud til opgaver flere steder i landet, og der er ikke én af de kommuner, han har været i, hvor håndteringen og prisen ligner den forrige.
– For os, der arbejder professionelt med sanering på tværs af landsdele, skaber det forvirring og usikkerhed. Der mangler klare og ensrettede retningslinjer, som både beskytter arbejdsmiljøet og borgernes sundhed, påpeger han.
Erhvervsorganisation ønsker ensartede regler
Tekniq, erhvervsorganisationen for det tekniske erhvervsliv, herunder vvs’ere og elektrikere, deler denne bekymring.
De oplever, at deres medlemmer er voldsomt udfordrede af de mange forskellige regler, der gør det svært at forstå, hvordan det farlige affald skal håndteres.
– De kan ikke gennemskue, hvad de må, og hvad de ikke må, og de bruger store dele af arbejdstiden på at finde ud af det, for så at starte forfra næste dag, hvis de arbejder i en ny kommune, siger underdirektør Linda Nordstrøm Nissen.
Hun understreger, at organisationen værdsætter de eksisterende regler, der beskytter dem, der arbejder med asbest, men at de mange forskellige regler fra kommune til kommune er blevet alt for svære at navigere i.
– Vi skal have ens regler og ens priser, uanset hvor i landet man vil aflevere sit asbestaffald, understreger hun.
Hun advarer om, at den manglende klarhed udgør en alvorlig sundhedsrisiko, og at det kun er et spørgsmål om tid, før det får konsekvenser – hvis det ikke allerede har.
Store prisforskelle
Kommunerne har frihed til at fastsætte beløbet for håndteringen af asbestholdigt affald og bestemmer også, hvordan borgerne kan indlevere det.
Som privatperson eller virksomhed er man dog forpligtet til at aflevere affaldet i den kommune, hvor arbejdet med asbestaffaldet har fundet sted.
Flere kommuner tilbyder afhentning af asbestaffald, især i forbindelse med gamle tagplader, der er blevet smidt i naturen.
På Sjælland og Lolland-Falster er seks kommuner gået sammen om at hyre AffaldPlus til at indføre en henteordning, hvor man kan få afhentet op til ét ton asbestaffald på sin matrikel.
Affaldet skal pakkes i bigbags, som koster 375 kroner per styk, og dette inkluderer også afhentning.
I Odsherred Kommune er der indført en permanent ordning, hvor man kan få hentet asbestaffaldet hjemme. Her koster bigbags 4150 kroner per styk for dem, der kan indeholde op til halvandet ton asbestaffald.
Der er således store forskelle i priser og krav til indpakning af asbestaffaldet på tværs af landet.
En stjålet trailer og asbestplader
Henrik Ahrens, en autoriseret elektriker, har også oplevet, hvor udfordrende det kan være at bortskaffe asbestaffald. Tidligere på året fik han stjålet sin trailer, som senere blev fundet fyldt med asbestplader.
– Det var tydeligt, at det var én, der ikke vidste, hvad de skulle gøre med de asbestholdige tagplader, og så blev de dumpet i min trailer, forklarer han.
Da politiet ikke kunne finde ud af, hvem tyven var, blev de to og et halvt tons asbestplader pludselig hans problem.
Han kontaktede Sikkerhedsstyrelsen for at finde ud af, hvordan han skulle bortskaffe pladerne, da han ikke havde autorisation, som nu kræves ifølge de nye regler.
Han ringede også til Arbejdstilsynet og kommunen for at finde ud af, hvor han kunne aflevere dem, og hvad det ville koste.
– Kommunen ville ikke lade mig aflevere pladerne, fordi jeg ikke kunne give dem en adresse på det hus, hvor pladerne kom fra. Men det vidste jeg jo ikke, for det var jo ikke mine, forklarer han.
Han fik dog lov til at aflevere det uden autorisation, men skulle pakke pladerne i bunker af fem og indlevere dem én bunke ad gangen.
Til sidst lykkedes det ham med professionel hjælp at komme af med pladerne, og regningen lød på 12.000 kroner.
– Det var ikke så meget pengene. Det var mere al den energi og tid, jeg brugte på at løse det. Det overraskede mig meget, at det var så svært at finde ud af, siger han.
Lang ventetid på bortskaffelse
Selvom det sjældent sker, at man får stjålet sin trailer fyldt med asbestplader, er det en udfordring, mange står overfor, når de skal bortskaffe farligt affald.
Malene Kruse har haft asbestaffald stående i næsten et halvt år, før hun fik det bortskaffet.
– Jeg har brugt oceaner af tid på at undersøge, hvordan jeg kunne komme af med det, og det var fuldstændig uigennemskueligt, fortæller hun.
Hun bemærker også, at priserne og kravene til bortskaffelse varierer meget mellem de kommuner, der ligger tættest på hende.
– I den ene kommune skulle jeg betale 1600 kroner for at få hentet en palle med affald, og i den anden kommune ville de komme og hente fem paller for 100 kroner. Jeg forstår ikke, hvorfor forskellen er så stor, siger Malene.
Ingen udsigt til ensartede priser
Formanden for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, Johannes Lundsfryd, forklarer, at forskellene i priserne skyldes, at kommunerne ikke er ens.
– Der er store geografiske forskelle, der gør det dyrere at transportere affald i nogle områder, og andre steder er der behov for afhentning, for eksempel i byer med færre biler, siger han.
Han anerkender, at det kan være forvirrende, men mener, at det er en del af affaldshåndteringen generelt.
– Så der er en god forklaring på, at en bigbag til asbestaffald kan koste forskelligt fra kommune til kommune, og ensretning af reglerne er ikke på tale, afslutter han.
