Fredag blev det første samlede tal offentliggjort for, hvor hårdt coronavirusudbruddet har påvirket dansk økonomi.
Danmarks BNP er faldet med hele 7,4 procent i andet kvartal, ifølge Danmarks Statistik. Dette er mere end tre gange så meget som det værste fald under finanskrisen.
Selvom dette tal er alarmerende, betyder det ikke nødvendigvis, at vi står over for den dybeste krise nogensinde.
Danmark har klaret sig betydeligt bedre end mange af vores europæiske naboer. Selvom der stadig er udfordringer for dansk økonomi, har der været en hurtig bedring siden genåbningen.
Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, og cheføkonom i Nykredit, Troels Kromand Danielsen, præsenterer her fem grunde til, at Danmarks krise ikke er blevet værre.
1. Nedlukningen var planlagt
Det er vigtigt at forstå, at faldet i BNP ikke skyldes en traditionel økonomisk krise.
Normalt opstår kriser, når der er problemer i det økonomiske system, der får hele strukturen til at kollapse. Dette kan tage mange år at rette op på.
I denne situation skyldes krisen, at dele af erhvervslivet blev sat på pause, ligesom resten af samfundet. Derfor har vi også kunnet genoplive det hurtigt.
– Da vi åbnede i april, begyndte det at gå bedre, og vi har allerede set et stort opsving. Selvfølgelig vil der være langvarige eftervirkninger, men meget af tabet kan hurtigt indhentes, fortæller Las Olsen.
2. Danmark klarede sig bedre end mange andre lande
I modsætning til lande som Tyskland og Storbritannien har den danske nedlukning været hurtig, men også mere skånsom over for erhvervslivet.
Staten har støttet virksomhederne med omfattende hjælpepakker og lønkompensationsordninger, indtil de kunne åbne igen.
Selvom flere virksomheder blev tvangslukket, kunne de fleste fortsætte arbejdet.
– Der blev gjort meget for at sikre, at produktionen kunne fortsætte. Hvis man kunne arbejde hjemmefra, så gjorde man det – men ellers kunne de fleste stadig møde op på arbejde, fortæller Las Olsen.
3. Økonomien er robust
Den danske økonomi er generelt godt rustet til at håndtere finansielle kriser.
Mange af landets største virksomheder producerer varer, som både danske og udenlandske forbrugere har brug for, uanset om der er en pandemi eller ej.
– Nogle af de sektorer, Danmark er specialiseret i, er gået fri af krisen. Vores store medicinalindustri og fødevareproduktion er eksempler, for folk skal have både mad og medicin, siger Troels Kromand Danielsen.
Virksomheder som Vestas, der leverer udstyr til produktion af grøn energi, har også kunnet fortsætte arbejdet, selvom deres forsyningskæder har været udfordret.
4. Den offentlige sektor forblev aktiv
Danmark har en af verdens største offentlige sektorer, og ifølge Troels Kromand Danielsen har dette fungeret som en stabiliserende faktor for forbruget.
– Lærerne har fortsat kunnet undervise, politiet har været på gaden, og sundhedsvæsnet har haft mere travlt end normalt. Disse ydelser bidrager også til BNP, siger han.
Det har betydet, at de fleste statsansatte har modtaget deres sædvanlige løn og derfor har kunnet bruge penge som normalt.
5. Danskerne fortsatte med at forbruge
Under pandemien har danskernes forbrugsvaner ændret sig, og der er blevet brugt markant flere penge på dagligvarer end normalt.
Danskerne har været dygtige til at holde gang i økonomien.
Selvom nedlukningen har flyttet forbruget fra restauranter til dagligvarebutikker og byggemarkeder, er det samlede forbrug ikke faldet.
Las Olsen mener, at dette har været en væsentlig årsag til, at den danske økonomi ikke er faldet endnu mere.
– Der er stadig mange restriktioner, men folk er villige til at bruge penge, hvilket ikke er givet i andre dele af verden, hvor frygten for sygdom kan dæmpe økonomien, siger han.
