Udsigterne for den danske økonomi ser dystre ud.
Bruttonationalproduktet, som repræsenterer Danmarks samlede økonomiske output, kan i år falde mellem 0,5 procent og helt op til 10 procent, alt efter hvem man spørger.
I værste fald vil dette være mere end dobbelt så meget som det værste år under finanskrisen.
De førende økonomiske eksperter i Danmark arbejder med tre scenarier for udviklingen, som alle indikerer negative tal for økonomien i 2020. Scenarierne kan populært opdeles i tre kategorier: V-scenariet, hvor et drastisk fald hurtigt vender tilbage til vækst, U-scenariet, hvor økonomien efter en kort periode på bunden genvinder sit niveau, og L-scenariet, hvor vi forbliver på bunden efter et fald.
Den positive nyhed er, at de fleste scenarier forudser en kortere krise end den, der fulgte efter Wall Street-kollapsen i 2008, som førte til en global finanskrise med omfattende konkurser og fyringer.
– Vi står over for en økonomisk krise, ligesom vi gjorde under finanskrisen, men denne gang er den i høj grad drevet af en sundhedskrise. Finanskrisen blev udløst af økonomiske ubalancer, og vores økonomi er i dag bedre rustet til at håndtere krisen, fortæller økonomisk vismand Jakob Roland Munch.
Uanset hvilket scenarie der bliver realitet, vil det påvirke danskernes bankkonti.
Linda Skov
Indehaver af pølsevognsforretningen meddethele.dk
– I løbet af få dage, omkring 8. og 9. marts, blev næsten alt aflyst eller udsat. Mine kunder har nu aflyst eller udsat sommerens arrangementer til næste år, siger Linda Skov.
– Selvom jeg måske kan få kompensation snart, vil jeg alligevel være nødt til at skære ned på medarbejderne, da jeg ikke vil have så meget arbejde som normalt før om måske halvandet år.
Hvad betyder det for de ansatte?
Der er klare tegn på krise på arbejdsmarkedet: tusindvis mister deres job, og ufaglærte er særligt hårdt ramt. Den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at antallet af nyledige rundede 90.000 i uge 17, halvanden måned efter krisens start.
Efter finanskrisen anslog Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, at 265.000 personer mistede deres job mellem 2008 og 2010, hvor hver femte ufaglærte blev arbejdsløs. Dette mønster gentager sig nu under coronakrisen.
– Det er vigtigt ikke at generalisere for meget, men det afspejler, at vi har et kønsopdelt arbejdsmarked. Flere kvinder arbejder i omsorgsfag, der ikke er blevet sendt hjem, siger arbejdsmarkedsekspert og professor Flemming Larsen.
Der er nu cirka en tredjedel flere ledige end før krisen, hvilket bringer det samlede antal til godt 177.000. Der er desuden et ukendt antal, der stadig har arbejde takket være statslig lønkompensation.
Det danske arbejdsmarked er dog fleksibelt, hvilket gør, at man ikke nødvendigvis skal lægge for meget vægt på tallene, mener Flemming Larsen.
Lars Hansen
Direktør i Neoperl Nordic
– Efter påske er det som om, at alt i vores branche er gået i stå. Vi har op til 50 procent mindre ordreindgang sammenlignet med samme periode sidste år, fortæller Lars Hansen, der har 34 ansatte i sin virksomhed, som producerer slanger til VVS-installationer.
– Hvis ikke ordretilgangen forbedres, bliver vi nødt til at hjemsende 40 procent af medarbejderne fra starten af maj. Hvis situationen ikke ændrer sig, må vi overveje at benytte en af hjælpepakkerne.
– Vi har en stor jobrotation, og det er nemt at hyre og fyre folk. Det skaber dynamik på jobmarkedet og hjælper med at forhindre langtidsledighed, siger Flemming Larsen.
Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger, at det er vigtigt, hvordan krisen udvikler sig, især for ufaglærte:
– Hvis krisen trækker ud, risikerer nogle at blive langtidsledige og skubbes ud af arbejdsmarkedet. Uden uddannelse har man sværere ved at finde nyt arbejde.
En potentiel katastrofe på boligmarkedet
– Vi har endnu ikke set en betydelig nedgang i boligpriserne herhjemme, men det er svært at undgå, siger Curt Liliegreen, direktør ved Boligøkonomisk Videncenter.
– I Sverige ser vi allerede begyndende prisfald på lejligheder i Stockholm. Det er ikke dramatisk, men det er der. Huspriserne er dog ikke ramt på samme måde. Lejlighedsmarkedet er mere volatilt, især i de store byer, hvor coronakrisen har haft størst indvirkning.
Alligevel forventer han ikke, at situationen vil blive lige så alvorlig som under finanskrisen, hvor 2008 var et særligt hårdt år for boligejerne.
– Vi står over for en katastrofe på boligmarkedet, men det vil ikke være en total nedsmeltning som frygtet, og vi vil ikke se en total kollaps, siger Liliegreen.
Jakob Roland Munch, en af de uafhængige vismænd i Det Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, mener, at der stadig er håb om, at den økonomiske krise bliver kortvarig, hvilket kan hjælpe boligmarkedet med at komme sig hurtigt.
Begge eksperter fremhæver, at finanskrisen udsprang af et marked i ubalance, hvilket er en væsentlig forskel fra den nuværende krise.
– Finanskrisen blev delvist udløst af en boligboble, der sprang. Coronakrisen er primært en sundhedskrise. Så selv hvis faldet i Danmarks BNP bliver ligeså stort som under finanskrisen, er vi i en helt anden situation denne gang, siger Jakob Roland Munch.
Forventet værditab på boliger
Hvis dit hus før coronakrisen var cirka tre millioner kroner værd, kan du forvente at miste omkring en kvart million i værdi.
I starten af april præsenterede de økonomiske vismænd deres foreløbige vurdering af de økonomiske konsekvenser af krisen.
Vi har set økonomier, der næsten er gået i stå fra den ene dag til den anden. Det er en sundhedskrise, der har ramt økonomien hårdt.
Dengang lød vurderingen, at huspriserne kunne falde med mellem 8 og 11 procent i løbet af 2020, men nu tyder noget på, at den økonomiske krise kan blive endnu værre, ifølge Jakob Roland Munch.
– Det er et stykke tid siden, vi lavede de beregninger, men meldingerne fra udlandet giver anledning til bekymring. Danmark er en lille åben økonomi, og vi er meget afhængige af eksport. Hvis de vigtigste eksportmarkeder klarer sig dårligere end forventet, kan det forværre krisen i Danmark og dermed også situationen på boligmarkedet.
