Udfordringerne i de tyndtbefolkede områder påvirker den næste generation negativt.
Eksperter advarer om, at forskellene mellem unge i landdistrikterne og byerne bliver mere udtalte. “Der er meget store geografiske forskelle på, hvordan børn og unge klarer sig i uddannelsessystemet,” fortæller Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han bemærker, at udfordringerne vokser i mange landkommuner, mens det går fremad i de større byer og omkring København.
Kristian Thor Jakobsen, vicedirektør og cheføkonom i DEA, peger også på, at nogle landdistrikter har svært ved at få unge ind i uddannelsessystemet på samme niveau som i hovedstadsområdet. Undersøgelser viser, at markant flere unge i områder som Vest- og Sydsjælland samt Sønderjylland ikke får en uddannelse, og der er også flere, der ikke består dansk og matematik efter 9. klasse i disse områder.
Danmark er et lille land, men forskellene mellem regionerne vokser. Statsminister Mette Frederiksen har selv bemærket, at det er blevet sværere at være relevant for alle danskere, uanset om de bor i by eller på land.
Ifølge eksperterne har det stor betydning, hvor man vokser op i dagens Danmark. “Der er nogle unge, som er dårligere stillet sammenlignet med dem, der vokser op et sted med flere muligheder,” siger Kristian Thor Jakobsen. Mulighederne afhænger af afstand til uddannelsesinstitutioner, kvaliteten af uddannelserne og ressourcerne i lokalsamfundet.
Troels Lund Jensen tilføjer, at lange afstande og færre valgmuligheder i nogle kommuner gør det sværere for unge at vælge en ungdomsuddannelse. Han udtrykker bekymring over, at befolkningen i stigende grad bor opdelt efter indkomst, uddannelse og jobmuligheder.
Gymnasieelev Sara Elkjær Smedebøl har oplevet, hvordan hendes hverdag adskiller sig fra jævnaldrendes i København, hvilket gør hende “jaloux”. De områder, hvor færrest unge får en ungdomsuddannelse, viser også en negativ tendens i statistikkerne for ressourcer i samfundet.
Når flere elever har det svært og ikke får den nødvendige støtte hjemmefra, bliver uddannelsesinstitutionerne endnu vigtigere, men de har samtidig sværere ved at løfte eleverne. Dette påvirker også de ressourcestærke elever, da det skaber en negativ spiral.
Kristian Thor Jakobsen understreger, at kvaliteten af uddannelsen, netværket omkring en, og de kammerater, man går i skole med, er afgørende for fremtiden. Desuden bruger unge i landdistrikterne lang tid på transport, hvilket begrænser deres sociale liv og muligheder for fritidsjob, og dermed går de glip af værdifulde erfaringer.
“Man kan faktisk se, at hvis man flytter fra et område med begrænsede muligheder til et sted med bedre muligheder, så forbedrer man også sine egne chancer,” afslutter han.
