Olga, en ukrainsk kvinde, havde længe planlagt at besøge sin alderssvækkede mor i den russisk besatte Kherson-region. I 2024 købte hun en ny telefon for at beskytte sig mod, at gamle billeder og kommentarer om den russiske invasion kunne blive opdaget.
Men ifølge Olga er det ikke nok med en ny telefon. “FSB (den russiske sikkerhedstjeneste) kan gendanne alt under filtreringen,” fortæller hun i Kyiv. Hun forklarer, at det er for risikabelt at rejse med en ny telefon, da det kan føre til, at man ikke bliver lukket igennem.
Inden afrejsen havde hun forberedt sig grundigt på de spørgsmål, hun ville blive stillet, og gennemgået vejledninger, der florerer på sociale medier for at øge chancerne for at komme igennem de russiske forhør.
“Alle ved, at man skal kalde det for de nye territorier og ikke de besatte områder. Det er ikke en krig, men en særlig militæroperation,” forklarer hun, mens hun ryger en cigaret.
I de russisk besatte områder bor mere end fem millioner ukrainere, og det kan være farligt for dem, hvis deres familiemedlemmer på den ukrainske side er for åbne. Derfor har vi ændret Olgas navn og udelukket detaljer, der kunne identificere hendes familie.
Efter invasionen var der stor modstand mod den russiske besættelse i Kherson, men det russiske styre har strammet grebet, og det straffes hårdt at vise sympati med Kyiv. I december blev 65-årige Iryna Sukhovei idømt 12,5 års fængsel for at have doneret penge til den ukrainske hær.
En anden pensionist, 70-årige Svitlana Loi, fik i februar i år 15 års fængsel for samme forbrydelse.
Olga fortæller, at der er tilfældige kropsvisiteringer, og hvis man har en beskedtjeneste som Signal eller anden krypteret kommunikation, er der stor risiko for tilbageholdelse eller tvangsmobilisering. Professor Jade McGlynn, en ekspert i de besatte områder, påpeger, at det er blevet så farligt at lave ikke-voldelige protester, at der næsten kun ses sabotageforsøg nu.
Olga forsøgte for nylig at vende tilbage til sin hjemby, men under en afhøring blev hun spurgt af en FSB-mand, hvor længe hun ville blive. “For altid,” svarede hun, velvidende at det ikke var sandt. Hun havde kun fået fri fra arbejde i en måned, men det føltes som det mest overbevisende svar.
FSB-manden havde længe haft hendes telefon og opdagede, at hun havde slettet en besked til sin mand, men de kunne genskabe den. Dette passede ikke med hendes svar, og hun blev nægtet adgang og udvist i 50 år.
Rusland kontrollerer nu cirka en femtedel af Ukraines territorium. Besættelsesmyndighederne har presset indbyggerne til at tage imod russiske pas, uden hvilke de ikke har adgang til basale ydelser som skolegang og lægehjælp. Skolesystemet er blevet omlagt til det russiske, og ukrainsk sprog tilbydes ikke længere.
Myndighederne forsøger også at presse børn ind i den militær-patriotiske organisation Junarmija. Oleksandr Tolokonnikov, der arbejder i Khersons militære administration, fortæller, at indoktrinering af børn også indoktrinerer forældrene.
Professor McGlynn advarer om, at folk, der har kommunikation, som myndighederne finder mistænkelig, risikerer at “forsvinde” i systemet. Der er rapporteret om, at mindst 15.250 ukrainere er blevet anholdt i de besatte områder de seneste fire år.
Tolokonnikov opfordrer folk til ikke at protestere åbent, da det er meget farligt. Der er sket en professionalisering af modstandsbevægelsen, hvor små celler eller enkeltpersoner får opgaver fra den ukrainske sikkerhedstjeneste.
Olga er modløs over udsigten til ikke at se sin mor igen. De taler sammen i telefonen næsten hver dag, men emnerne holdes til hverdagssnak. “Jeg spørger hende, hvordan hun har det. Om vejret og priserne. Jeg ville bare gerne være hos hende,” siger hun.
Hun nævner også en veninde, der havde held til at få sin mor med ud, men som nu er ensom i Kyiv. En anden venindes bekendte er blevet idømt 18 års fængsel for at have sendt et billede af en bygning, som angiveligt var den russiske efterretningstjenestes nye tilholdssted.
“Der er et væld af retssager dernede. Det hele er meget svært nu,” afslutter Olga.
