Sverige har stoppet et skib, der transporterer russisk olie, hvilket rejser spørgsmål om Ruslands mulige reaktion.
En bevæbnet enhed har i dag igen været i aktion mod det russiske skyggetankskib, der fragter olie under falske flag. Den svenske kystvagt har bordet tankskibet Sea Owl 1, som er en del af den russiske skyggeflåde, der opererer i internationale farvande.
Operationen fandt sted torsdag ud for Trelleborg i Østersøen, tæt på dansk farvand, og blev udført med støtte fra svensk politi.
Niels Fastrup, en undersøgende journalist, beskriver situationen som en ”ret dramatisk udvikling”. Han har i flere år fulgt Ruslands aktiviteter i de nordiske farvande.
– Man har været klar over skyggetankskibenes tilstedeværelse, men har været usikker på, hvordan man skulle håndtere dem, fortæller han.
Det er bemærkelsesværdigt, at dette er anden gang i denne måned, at svenske myndigheder stopper et skyggetankskib. Tidligere har Frankrig og belgiske myndigheder også stoppet en skyggetanker.
Fastrup bemærker, at dette tyder på, at EU nu tager en mere hårdhændet tilgang til situationen.
– Det ser ud til, at europæiske myndigheder ændrer strategi over for den russiske skyggeflåde og begynder at handle mere resolut, siger han.
Den nuværende situation kan blive ”ekstremt eksplosiv”, vurderer Fastrup.
Skyggetankskibene er afgørende for, at Ruslands præsident Putin kan opretholde sin indtjening til krigen i Ukraine, på trods af sanktioner fra EU og blokader i Sortehavet, forklarer han.
– Spørgsmålet er nu, hvordan Rusland vil reagere på dette, siger Fastrup.
Også Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, kalder udviklingen i Østersøen ”dramatisk” og ser det som et skridt op i håndteringen af skyggeflåden.
– Dette er en optrapning, hvor man klart signalerer: ”Vi tager jeres skibe”, siger Splidsboel.
Han forklarer, at skibene kan konfiskeres med henvisning til miljøforhold og manglende forsikringspapirer.
Tidligere har svenske, finske og danske myndigheder bordet skyggetankskibe, men ofte med begrundelse i mistanke om involvering i kabelbrud i Østersøen.
– Mange spørger, hvorfor Danmark ikke gør mere. Vi har mulighed for at handle, som svenskerne gør nu, siger Splidsboel.
Han påpeger, at Danmark også kan gribe ind med henvisning til miljøforhold.
Men hvordan vil Rusland reagere på disse handlinger?
– De vil tage det meget alvorligt, da der er meget på spil for dem, siger han.
Splidsboel advarer om, at Rusland kan vælge at optrappe konflikten ved at sende følgeskibe eller placere militært personale ombord på skibene.
– Det kunne de sagtens finde på, siger han.
Med Sveriges reaktion og Norges tidligere handlinger med F-35-fly til at eskortere russiske fly, stiller Splidsboel spørgsmål ved, om Danmark er klar til at anvende lignende metoder, hvis situationen kræver det.
– Jeg kan ikke sige, at vi står klar. Det er muligt, men vi er meget hårde i retorikken. Spørgsmålet er, om vi tør handle, når det kommer til stykket, siger han.
