Bag kulisserne har en forening, der repræsenterer 53 lilleskoler, arbejdet intenst for at stoppe Socialdemokratiets brug af deres navn.
Skoleledere fra landets små, frie grundskoler, kendt som lilleskoler, beskylder nu Socialdemokratiet for at stjæle deres navn og for at drage fordel af en skoleform, der allerede eksisterer.
– De profiterer på en skoleform, der er værdsat og børnenær. Det er ikke i orden, siger Morten May, skoleleder på Byens Skole i Valby.
Striden handler om Socialdemokratiets brug af termen “lilleskole” i partiets store valgkampsløfte om mindre klasser i folkeskolen, hvor de vil etablere en “lilleskole i folkeskolen” med maksimalt 14 elever i de mindste klasser.
Flere lilleskoleledere har udtrykt deres utilfredshed med partiets anvendelse af ordet.
Når politiske partier anvender et ord hyppigt, kan de sætte dagsordenen, så ordet får en ny betydning. Benjamin Elberth, direktør hos Elberth Kommunikation, påpeger, at statsministeren griber ind i en skoleform, der har eksisteret siden 1949. Der kunne være brugt mange andre betegnelser, siger Sune Hansen, sekretariatsleder for Lilleskolernes Sammenslutning, som repræsenterer 53 lilleskoler med cirka 10.000 elever.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, afviser dog, at der er et problem med navnesammenfaldet.
– Jeg er ked af, hvis de føler sådan. Vi har valgt ordet lilleskole, fordi det signalerer, at vores vision for folkeskolen handler om mindre klasser for de mindste og mere tryghed samt tid til den enkelte elev, siger han.
Flere lilleskoleledere mener, at navnet ikke kan anvendes af begge parter.
De hævder, at Socialdemokratiet i sin politiske kampagne reducerer deres skoleform til blot at handle om klassestørrelser og forsøger at overtage den identitet og de værdier, som lilleskolerne har opbygget gennem årene.
Lilleskolerne fokuserer blandt andet på kreative fag, demokrati med elev- og forældreinddragelse samt mere praksis i hverdagen end mange folkeskoler.
– Det er lidt frækt at komme som en tyv om natten og stjæle et navn, siger Mette Holstein, skoleleder på Hareskovens Lilleskole, hvor statsminister Mette Frederiksens børn tidligere har gået.
Morten May fra Byens Skole i Valby er direkte vred over, at Socialdemokratiet bruger det samme navn til deres forslag. – Socialdemokratiet reducerer lilleskolen til at handle om klassestørrelse. Vi ønsker ikke at blive sat ind i en politisk formel. Vi vil anerkendes som en skoleform, der bidrager til at danne kompetente borgere, siger han.
May mener, at det ikke hjælper, at statsministeren har haft børn på en lilleskole. Han er overbevist om, at partiet har valgt navnet for at skabe positive associationer med lilleskolernes værdier.
– Det er ufint, og det er bissetricks. Find da på noget selv, opfordrer han.
Christian Rabjerg Madsen er dog ikke enig i den vurdering.
– Lilleskole er et begreb, der eksisterer, og det er noget andet end det, I foreslår. Hvorfor finder I ikke på jeres eget? siger han.
Morten May er bekymret for, hvad brugen af ordet lilleskole kan betyde.
– Det er jo bare et navn. I har vel ikke monopol på det? spørger han.
– Der er ikke noget, der bare er et navn. Navne har betydning, siger May.
Når statsministeren bruger navnet, gør hun det også til noget politisk, vurderer Sune Hansen, sekretariatsleder hos Lilleskolernes Sammenslutning. Benjamin Elberth tilføjer, at politiske partier kan få en fordel ved at bruge ord, der allerede har en positiv konnotation.
Det er ikke kun i medierne, at Lilleskolernes Sammenslutning udtrykker deres frustration. De har arbejdet hårdt for at stoppe partiets brug af navnet.
Foreningen har bedt et advokatfirma om at vurdere, om deres navn må bruges på den måde af andre. Vurderingen konkluderer, at navnet er for generelt og derfor ikke kan beskyttes.
Sune Hansen har også forsøgt at tage en mere dialogbaseret tilgang. I februar kontaktede han Socialdemokratiets partikontor for at få en garanti for, at ordet ikke vil blive brugt yderligere i partiets folkeskoleudspil.
– Ét er, at I bruger ‘Lilleskolen’ i jeres kampagne, men kan I garantere, at I ikke også vil bruge det til at betegne indskolingen i folkeskolerne efter valget? spørger han.
Benjamin Elberth forstår godt, at lilleskolerne er frustrerede over, at Socialdemokratiet bruger det samme ord, da det kan have store konsekvenser.
– Problemet er, at når politiske partier bruger et ord meget, kan de ændre dets betydning, så det aldrig bliver det samme igen, siger han.
