Europa-Kommissionen bevæger sig væk fra sit tidligere fokus på frihandel og åbne markeder og tager nu nye skridt i en tid med øget konkurrence fra Kina.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen og Frankrigs præsident Macron møder den kinesiske præsident, da Europa står over for betydelige udfordringer fra kinesisk handel. Det har været en svær erkendelse for europæiske ledere, at USA ikke længere er den pålidelige partner, de har været vant til i mange år.
Kina udfordrer europæiske økonomier inden for nye teknologier og udkonkurrerer europæiske elbiler ved hjælp af statsstøtte.
Som svar herpå tilpasser EU sin tilgang fra en ren frihandelsmodel til en mere protektionistisk strategi, der sigter mod at beskytte europæiske industrier.
– Man har indset, at europæisk industri ikke kan klare sig i konkurrencen med Kina uden beskyttelse, fortæller Ditte Brasso.
– Kina har i årevis ført en aktiv industripolitik, og det samme er tilfældet i USA, hvor der er fokus på at beskytte fremstillingssektoren. I Europa er det en udfordring, da vi er 27 stater, der skal blive enige, uddyber hun.
Protektionisme indebærer at beskytte sin økonomi mod udenlandsk konkurrence gennem toldsatser, kvoter eller statsstøtte og ved at begrænse udenlandske virksomheders adgang til offentlige udbud.
I mange år har Vesten haft fokus på frihandel som vejen til øget velstand, men denne tilgang er blevet udfordret af både USA’s tidligere præsident Donald Trump og Kinas statsstyrede økonomi.
Hos Dansk Industri, som repræsenterer mange danske virksomheder, er der velvilje over for de nye tiltag, men der er også en klar opfordring til at finde den rette balance.
– Europæiske industrier er under massivt pres, da både USA og Kina har investeret kraftigt i deres industrier. Det er klart, at europæiske virksomheder føler presset fra konkurrenter, der modtager statsstøtte, siger Rikke Wetendorff Nørgaard, europapolitisk chef i DI.
Hun tilføjer, at DI ønsker, at verden fortsat skal være forankret i frihandel, men at der er behov for at tilpasse sig den nye virkelighed.
– Europa må styrke de områder, hvor der er kritiske sårbarheder. Vi skal handle klogt, men retningen er klar: Europa skal kunne mere selv, slutter hun.
EU planlægger at indføre krav om, at en bestemt procentdel af komponenterne i elbiler skal produceres i Europa, og at europæiske virksomheder skal prioriteres i offentlige udbud.
Den ændrede kurs vil påvirke den kommende danske regering, som skal navigere i denne nye virkelighed efter folketingsvalget.
Nogle danske politikere, der håber på at få indflydelse i den nye regering, er klar til at støtte den ændrede kurs.
– Jeg hilser dette velkommen. Vi skal have vores egne forsyningskæder, især når det gælder kritisk infrastruktur som forsvar og vedvarende energi. Det kan styrke den danske konkurrenceevne og sikkerhed, siger Martin Lidegaard, partileder for Radikale Venstre.
– Verden forandrer sig, og vi kan ikke være så afhængige af russisk gas eller sjældne jordarter fra Kina. Vi skal blive mere selvforsynende, tilføjer han.
Også Marie Bjerre fra Venstre ser positive tendenser i den nye kurs fra Europa-Kommissionen.
– Jeg ser det ikke som et opgør med frihandel, men som en nødvendig korrektion. Frihandel er godt, men kun hvis det sker på frie og lige vilkår.
– Vi ser kinesiske produkter, der får massiv statsstøtte, og USA, der indfører straftold. I denne nye geopolitiske orden er vi nødt til at beskytte europæiske industrier, slutter hun.
Den europæiske bilindustri, især elbilproduktionen, er en af de sektorer, der skal beskyttes mere. Den står over for hård konkurrence fra Kina og handelsangreb fra USA.
EU ønsker at indføre krav om, at 70 procent af komponenterne i elbiler skal være produceret i Europa.
I Danmark er der ikke bilproduktion, men flere underleverandører leverer dele til den tyske bilindustri, og mange danske virksomheder producerer reservedele. Derfor er der optimisme omkring den nye EU-kurs i branchen.
– Det er korrekt, at Europa står over for store udfordringer med hensyn til konkurrenceevne, siger Mads Engberg, administrerende direktør i Autig, som repræsenterer virksomheder i autobranchen.
– Kravet om, at en større del af produktionen skal være i Europa, er en del af løsningen. Det er den rigtige vej at gå, selvom det kan ses som en form for protektionisme, tilføjer han.
Han er enig med Dansk Industri om, at det er vigtigt at finde den rette balance, så man ikke skræmmer investorer væk fra Europa. Men han mener, at de nye EU-planer kan være til gavn for danske virksomheder, der arbejder med bilindustrien.
– Hvis produktionen af originalkomponenter flyttes fra Asien til Europa, vil det skabe den volumen, der er nødvendig for at producere reservedele. På længere sigt kan det føre til flere ordrer til vores medlemmer, slutter han.
