Venstres plan om at fordoble antallet af værnepligtige kan have konsekvenser for den private sektor, vurderer flere eksperter.
Når man er på øvelse i Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn, kan man ikke samtidig passe et andet arbejde, påpeger eksperterne. Formanden for Venstre og forsvarsminister Troels Lund Poulsen præsenterede forslaget i søndagens statsministerduel.
Partiet ønsker i 2035 at have 13.000 unge danskere i værnepligt, hvilket er en fordobling af de 6.500, der tidligere var aftalt i forsvarsforliget.
Dette betyder, at flere unge, der i de 11 måneder, værnepligten varer, ikke vil kunne tage job som lærervikarer, kassemedarbejdere eller starte på en uddannelse.
Tænketanken Kraka har analyseret, hvordan forslaget vil påvirke arbejdsstyrken.
Resultaterne viser, at Venstres forslag vil reducere den private arbejdsstyrke med 5.958 fuldtidsårsværk. Kraka har ikke medregnet det ekstra personale, som det øgede antal værnepligtige vil kræve, såsom instruktører og kantinemedarbejdere.
Til sammenligning anslår regeringen, at afskaffelsen af store bededag vil øge arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidsårsværk.
Troels Lund var klar i sin respons på et pressemøde mandag, da han blev spurgt om Krakas tal.
– Med den værnepligt, vi allerede har forøget, påvirker det ikke arbejdsudbuddet, og det vil også gælde her, fortæller han.
To eksperter har bekræftet, at de 6.500 værnepligtige på papiret vil være en del af den samlede arbejdsstyrke.
– En værnepligtig, der skal ind og skyde, kan ikke stå til rådighed for det øvrige arbejdsmarked i den private sektor på samme tid, siger Kristian Stampe, ledende økonom hos Kraka.
Derfor vil de værnepligtige mangle i de private virksomheder, vurderer Jan Rose Skaksen, forskningschef hos Rockwool Fonden.
– Det er som at reducere arbejdsudbuddet med 5.958, tilføjer han.
– Troels Lund kan have ret i, at de ikke på papiret mangler på arbejdsmarkedet, men de vil ikke være tilgængelige for virksomhederne.
Kristian Stampe anerkender, at godt 6.000 personer ikke er “vanvittigt meget”, men:
– Det sænker antallet af personer, der står til rådighed for den private sektor, og der bliver mindre arbejdskraft til virksomhederne.
– Når det i forvejen er svært at finde hænder, så vil det kunne mærkes i nogle brancher.
Hos den store erhvervsorganisation Dansk Industri lyder det, at man lægger sig op ad “forsvarschefens vurdering af, hvad der skal til for at beskytte Danmark”. Men man efterspørger også reformer fra en kommende regering.
– Flere værnepligtige betyder flere offentligt ansatte, og arbejdskraft flyttes dermed fra den private til den offentlige sektor. Derfor bør en kommende regering samtidig have fuldt fokus på reformer, der øger arbejdsudbuddet, da vi alle kommer til at mangle hænder, lyder det i et skriftligt svar fra erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær.
Nogenlunde samme melding kommer fra SMV Danmark, der repræsenterer landets små og mellemstore virksomheder.
– I en situation hvor rigtig mange virksomheder allerede i dag mangler arbejdskraft, så vil sådan en fordobling være nødt til at gå hånd i hånd med fokus på, hvordan man kan øge arbejdsudbuddet på andre måder, siger Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark.
I et skriftligt svar lyder det fra gruppeformanden i Venstre, Hans Andersen, at han anerkender, at de unge mennesker ikke kan være to steder på en gang. Men han påpeger dog, at der tages højde for arbejdsudbuddet i partiets fremlagte økonomiske plan.
– På grund af den sikkerhedspolitiske situation mener vi, at der er behov for at øge antallet af værnepligtige markant frem mod 2035, og når unge danskere i en kortere periode er beskæftigede som værnepligtige til gavn for vores fælles sikkerhed, så kan de ikke samtidig arbejde andre steder.
– Venstre sætter Danmarks sikkerhed højest, og derfor skal vi styrke vores mandskab og kampkraft, men det ændrer ikke på, at vi samtidig skal sørge for at gøre Danmark rigere med andre tiltag, hvilket vi med vores økonomiske plan har vist en klar og ansvarlig vej til, skriver han.
