Aarhus Kommune står over for at skulle etablere nye klasser og ansætte flere lærere for mere end 572 millioner kroner, hvis Socialdemokratiets forslag om ‘lilleskole’ bliver vedtaget.
Ifølge forvaltningen vil der være en betydelig ekstraregning, hvis forslaget om at maksimere antallet af elever i folkeskoleklasser fra 0. til 3. årgang til 14 bliver en realitet.
Dette fremgår af et svar fra børne- og ungeforvaltningen i Aarhus, som har besvaret spørgsmål fra Liberal Alliance om konsekvenserne af forslaget.
Louise Svenstrup, medlem af byrådet for Liberal Alliance og folketingskandidat, udtrykker bekymring over de økonomiske konsekvenser: “Vi tænkte straks, at det ville blive dyrere end forventet, og derfor ønskede vi at få fakta på bordet,” fortæller hun.
Kommunen vurderer, at det vil være nødvendigt at finde eller bygge 326 nye klasselokaler, hvilket vil koste 572 millioner kroner. De forventer at få omkring 370 millioner kroner i statslig støtte, hvilket efterlader en ekstraregning på 200 millioner kroner for kommunen.
“Det er uordentligt. Socialdemokratiet har tydeligvis ikke forholdt sig til de reelle omkostninger ved dette forslag,” siger Svenstrup.
Udover ombygninger og nybyggerier skal der også ansættes lærere. Forvaltningen anslår, at der vil være behov for 307 ekstra lærere, 90 børnehaveklasseledere og 23 pædagoger, hvilket vil medføre yderligere omkostninger på 284 millioner kroner til undervisningen. Derudover vil vedligeholdelse af de nye lokaler koste omkring 26 millioner kroner årligt.
Louise Svenstrup påpeger, at hvis man ser på det på landsplan, vil omkostningerne stige markant, og det er ikke en fornuftig måde at forbedre folkeskolen på.
Camilla Fabricius, folketingskandidat for Socialdemokratiet, mener dog, at Aarhus Kommunes beregninger er forældede. Hun argumenterer for, at der er behov for en ny tilgang til folkeskolen, hvor mindre klasser kan kræve mindre plads: “Vi skal finde nye måder at indrette os på,” siger hun.
Svenstrup anerkender, at folkeskolen har brug for forbedringer, men hun mener ikke, at det skal dikteres fra Christiansborg. “Vi mener, at den enkelte skole bedst ved, hvordan de skal tilrettelægge undervisningen og vurdere klassestørrelser,” afslutter hun.
