Der er bred enighed blandt skolebestyrelsesformænd i landet om, at flere midler til folkeskolen er nødvendige, men de ønsker ikke, at Folketinget dikterer, hvordan pengene skal anvendes.
En rundspørge viser, at 73 procent af de adspurgte formænd mener, at skolerne selv bør have frihed til at prioritere deres behov, i stedet for at politikerne fastsætter nationale retningslinjer.
Dette gælder blandt andet Socialdemokratiets forslag om et klasseloft på 14 elever i de tidlige klassetrin. Regitze Spenner Ishøy, landsformand for Skole og Forældre, påpeger, at der er store forskelle mellem skolerne og kommunerne, hvilket kræver lokal tilpasning.
Hun understreger, at skolerne har brug for tillid til at forvalte ressourcerne korrekt og afviser bekymringer om, at selvbestemmelse vil føre til misbrug af midlerne.
Folketinget Bør Sætte Klasseloftet
Undervisningsminister Mattias Tesfaye er enig i, at skolerne bør have stor indflydelse, men mener, at klasseloft stadig skal fastsættes af Folketinget. Han advarer mod, at kommunerne kan komme til at presse flere børn ind i klasserne for at få økonomien til at hænge sammen, hvis der ikke er et loft.
Jens Meilvang fra Liberal Alliance støtter også ønsket om selvbestemmelse og mener, at beslutninger bør træffes lokalt, da skolerne bedst kender deres egne behov.
Økonomiske Udfordringer
De 254 skolebestyrelsesformænd, der har deltaget i rundspørgen, peger på dårlig økonomi og inklusion som de største udfordringer for folkeskolen. Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University, bemærker, at dette er en kritik af den måde, skoleområdet er blevet forvaltet på i mange år.
Regitze Spenner Ishøy fremhæver, at mange skoler lider under slidte fysiske rammer og mangel på lærere og pædagoger, hvilket påvirker kvaliteten af undervisningen. Hun er dog glad for, at der nu er fokus på disse problemer under valgkampen.
Rundspørgens Metode
Rundspørgen er blevet besvaret af 254 skolebestyrelsesformænd fra organisationen Skole og Forældre, som repræsenterer 78 procent af landets folkeskoler. Resultaterne giver et indblik i de udfordringer, som skolerne står overfor, og hvem der bør have kontrol over økonomien.
