Ny lufthavn skaber udfordringer for Kangerlussuaq – indbygger håber på militær tilstedeværelse

Fra sit stuevindue kan Vivi Grønvold følge, hvordan fjorden i Kangerlussuaq hver sommer fyldes med smeltevand fra indlandsisen.

Den storslåede natur i bygden er en af grundene til, at hun og hendes familie, som tæller fire sønner og hendes mand, er glade for at bo i Kangerlussuaq, der har cirka 400 indbyggere.

Men efter åbningen af den nye atlantlufthavn i Nuuk i slutningen af november er flytrafikken til byens store arbejdsplads, lufthavnen, faldet betydeligt.

Det har resulteret i, at mange indbyggere har mistet deres job, herunder Vivi Grønvold og hendes mand.

Derfor håber Vivi Grønvold, at de planer, det danske forsvar har om at udvide den militære tilstedeværelse i bygden, bliver til virkelighed.

– Jeg vil gerne have flere borgere her. Jeg vil gerne have flere arbejdspladser, fortæller hun.

Planer om udvidelse af base

Vivi Grønvolds håb om øget militær tilstedeværelse kommer samtidig med, at en ny måling viser, at 62 procent af danskerne mener, at Danmark ikke gør nok for at beskytte Grønland militært.

Håbet om, at Danmark vil øge sin tilstedeværelse i Kangerlussuaq, er vigtigt for Vivi Grønvold, der er formand for den lokale bygdebestyrelse.

Der er allerede planer om, at lufthavnen, som i øjeblikket har en lille militær flyvestation, skal udvides.

– Det kan betyde mange arbejdspladser og mere aktivitet, så folk her kan drive forretning ved siden af, siger hun.

Flyvestationen bruges i øjeblikket primært til at huse et enkelt Challenger-fly til overvågning og understøtter forskning og forsyning til andre stationer i Østgrønland.

Fremadskuende er planen, at flyvestationen skal kunne huse F35-kampfly og droner, hvilket vil kræve opførelse af flere hangarer og boliger.

Venner og kolleger er rejst

Under en rundvisning i bygden er det tydeligt, at de forsvundne arbejdspladser har haft konsekvenser.

Vivi Grønvold kan pege på to tomme huse tæt på sin hoveddør, og på den anden side af lufthavnen er der også lejligheder, der står tomme.

Lynanalyse

Der er mange grønlændere, der mener, at Forsvaret bør være mere til stede, end de er nu. Bemandingen er tyndt fordelt over det enorme land, og der er som regel kun tre skibe og et overvågningsfly til stede.

Forsvaret har et godt ry blandt de fleste grønlændere, da de også udfører civile opgaver som redningstjeneste.

Vivi Grønvold vurderer, at en tredjedel af arbejdspladserne er forsvundet, og at 150 personer har forladt bygden.

– Her er ingen biler. Vi har kun mødt én bil, konstaterer hun, da hun beskriver, hvordan aktivitetsniveauet er faldet.

Også skoleeleverne, børnehavebørnene og de handlende i supermarkedet er forsvundet, ligesom hun har lukket den souvenirbutik, hun tidligere drev, og hendes mand har mistet sit job ved Air Greenland.

– Det er jo et lille sted, så 100-150 mennesker betyder rigtig meget for bybilledet, siger hun.

Socialt har det også haft betydning. Da området tidligere var en amerikansk militærbase, er der ingen af Vivi Grønvolds venner, der er født og opvokset her, men mange har boet her i mange år.

– Det er et kæmpe fællesskab, og det har påvirket meget, at mange venner og kolleger er rejst, siger hun.

Hun mener ikke, at det danske militær vil forlade bygden helt.

– Men vi håber på flere arbejdspladser. Det er det, der skal til, understreger hun.

Det er ikke kun håbet om, at en udvidelse af den danske militære tilstedeværelse kan skabe flere jobs, der gør Vivi Grønvold glad for at være nabo til en større dansk militærbase.

Hun og de andre lokale har et godt forhold til det skiftende militærpersonale på flyvestationen.

At en udvidelse betyder en øget militarisering af området, bekymrer hende ikke – tværtimod.

– Jeg tror, jeg er mere bange for, hvis der ikke sker noget, siger hun.

Hun bemærker, at der er meget snak om Grønland i medierne, og at både USA og Rusland har vist interesse.

– Om det er det ene eller andet land, der prøver at trænge sig på, er lidt uhyggeligt. Jeg vil gerne have, at Forsvaret er mere til stede, siger hun.

Indtil videre har Vivi Grønvold og hendes familie valgt at blive i bygden, men det kan ændre sig, hvis der ikke snart kommer flere jobs.

– Der er ingen af os, der kan leve uden, konstaterer hun og tilføjer:

– Vi må se tiden an. Men jeg håber, at vi bliver boende.

Log ind for at gemme

Relaterede artikler