Når du fremover køber dåsetun i supermarkeder som Føtex, Netto eller Bilka, vil du kunne se præcist, hvor fisken stammer fra.
Et nyt digitalt sporingssystem giver information om, hvilken båd, kaptajn og fangstmetode der er anvendt til at fange tunen. Systemet viser også det område, hvor fisken er fanget, samt det nøjagtige tidspunkt. Hver dåse får en unik kode.
Dette initiativ har til formål at bekæmpe ulovligt fiskeri samt bifangst af hajer og andre store havdyr.
I 1990’erne førte intensivt fiskeri til en dramatisk nedgang i tunbestanden, især den blåfinnede tun, som nu er klassificeret som truet, ligesom pandaen og gorillaen.
Dansk Supermarked har i flere år samarbejdet med WWF Verdensnaturfonden for at øge andelen af bæredygtige fisk i butikkerne. Den digitale sporing er en del af denne strategi og skal hjælpe kunderne med at få indsigt i tunens oprindelse, før de køber den.
Vi må erkende, at sporbarheden i den globale tunindustri er utilstrækkelig, og at ulovligt og urapporteret fiskeri stadig finder sted.
Initiativet presser leverandører og fiskeindustri
Det er dog kun koncernens egne mærker, der vil blive omfattet af sporingen, herunder Levevis, Vores, Lighthouse, Natuna og Princip.
WWF Verdensnaturfonden betragter den digitale sporing som et vigtigt skridt, der stiller højere krav til både leverandører og fiskeindustrien:
– Sporbarheden i den globale tunindustri er mangelfuld, og ulovligt fiskeri påvirker fiskebestandene negativt, fortæller Christoph Mathiesen, seniorrådgiver hos WWF Verdensnaturfonden.
Du kan spore din tun ved at besøge ‘trace your tuna’, hvor du kan indtaste den unikke kode fra en dåsetun fra Levevis, for eksempel L17/02948.
Teknologi til gavn for miljøet
WWF Verdensnaturfondens projekt fokuserer specifikt på tunfisk, men fonden mener, at blockchain-teknologi, som ligger til grund for bitcoin, har stort potentiale til at afsløre snyd i forsyningskæder, også uden for tunfisk.
Ifølge Roman Beck, leder af Københavns IT-Universitets European Blockchain Center, kan teknologien skabe gennemsigtighed i næsten alle brancher. Det fortæller han til Danwatch.
– Når du som forbruger køber noget i dag, ved du ikke, hvad det indeholder. Hvis du for eksempel køber tun, vildlaks eller økologisk kød, må du stole på producenten, som kan have økonomisk incitament til at snyde, siger Roman Beck.
– Vi har forskellige metoder til at håndtere dette gennem love og certificeringsordninger, men i sidste ende må du stole på leverandøren, tilføjer han.
Roman Beck nævner et eksempel med olivenolie, hvor 12 ud af 35 testede produkter ifølge Fødevarestyrelsen ikke var egnet til menneskeføde.
Mulighed for udvidelse
I Dansk Supermarked Group ser man potentiale i at anvende sporingssystemet på andre fødevarer end tun, herunder en bred vifte af både fersk- og kolonialvarer.
– Det er bestemt en mulighed. Vi ønsker generelt at øge gennemsigtigheden og informationsniveauet, så forbrugerne kan følge fødevarerne fra jord til bord, og dette er et konkret eksempel på det, siger Kasper Reggelsen, kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked Group.
Hos Aldi oplyser man, at de ikke har et system som det, Dansk Supermarked har indført. Dog har de i flere år haft en mærkning på alle fiskeprodukter, herunder tun, som stiller krav til information om fangstmetode, samt hvis muligt også fangstbåd og landingshavn.
