Mange unge færinger forlader hjemlandet i tyverne, og kun omkring halvdelen vender tilbage senere. Dette skaber bekymring og er blevet et centralt emne i den aktuelle valgkamp til Lagtinget.
Om sommeren vender de unge hjem for at deltage i festivaler og nyde de lyse aftener. Men når sensommeren nærmer sig, forsvinder mange af dem igen. Hvad er et land uden ungdommen? Det er her, oprøret, musikken, vreden og kærligheden udspringer fra og insisterer på at forandre samfundet.
Færøerne står over for en betydelig udfordring: En stor del af ungdommen rejser væk og kommer ikke tilbage. Når en færøsk generation når midten af tyverne, bor omkring 40 procent i udlandet, og kun cirka halvdelen vender hjem igen. Statistikker viser, at omtrent hver femte ikke flytter tilbage til Færøerne.
Udviklingen er blevet beskrevet som et samfundsproblem, da den tømmer øerne for unge, især kvinder. I valgkampen til lagtingsvalget, der afholdes to dage efter folketingsvalget, er de unge kandidater fra forskellige partier enige om, at ungdommens forsvinden er et stort problem, der har været ignoreret alt for længe.
20-årige Bjørg Brynhildardóttir, der stiller op for selvstændighedspartiet Tjóðveldi, fortæller om ungdommens stemmer i valgkampen. På caféen Paname i Tórshavn, et populært mødested for de unge, bemærker hun, at de faktisk er de eneste unge til stede.
– De er her ikke rigtigt. Vi kan mærke det fysisk, især om sommeren, når de unge kommer hjem til festivalerne. Men når august begynder, forsvinder ungdomslivet, fordi de rejser til Danmark igen, siger hun.
En stor del af de unge bosætter sig i Danmark for at studere, og mange bliver der efter endt uddannelse, hvilket kan skyldes jobmuligheder eller personlige forhold. Emnet er aktuelt i valgkampen, men handler også om, hvordan det føles at være ung i samfundet.
– Vi savner et ungdomsliv. Vi ønsker at kunne tage på kollegie og flytte hjemmefra uden at skulle rejse væk fra Færøerne. De ældre fokuserer måske mere på arbejdskraft og økonomi, tilføjer hun.
Hvordan kan man så sikre, at de unge vender hjem?
– Ved at inkludere os i beslutningerne, svarer hun.
I den seneste meningsmåling for lagtingsvalget, der finder sted den 26. marts, står Fólkaflokkurin til 29,0 procent, mens Sambandsflokkurin får 19,8 procent. Javnaðarflokkurin ligger på 18,8 procent, og Tjóðveldi får 17,8 procent. Framsókn står til 6,9 procent, mens Miðflokkurin får 4,8 procent. Sjálvstýri ligger under spærregrænsen med 2,9 procent.
Færøerne har et aktivt arbejdsmarked med lav arbejdsløshed, men fertiliteten er faldet markant de seneste år. Denne kombination gør udvandringen til et politisk brændstof. Bjørg Brynhildardóttir påpeger, at det også er et problem for demokratiet, da mange unge, der normalt ville engagere sig politisk, befinder sig et andet sted.
– Færøerne er et meget konservativt land, og jeg tror, at en stor del af forklaringen på dette er, at der mangler så mange unge, siger hun.
Hun er blevet beskrevet som partiets “stjerneskud” og har tidligere markeret sig i debatten om unges fraflytning. Ved 1. maj-fejringen sidste år kritiserede hun det politiske system for at have glemt de unge.
– Vi er en stor del af samfundet, som I har overset, og det gør mig vred, at jeg ikke bliver taget seriøst, fordi jeg er ung, siger hun.
En af hendes mærkesager er opførelsen af et nyt campus, der først forventes at stå klar i 2030. Hun mener, at der skal prioriteres flere projekter for at løse problemerne hurtigere.
Der er en form for panik blandt de ældre over den nuværende situation, og det bliver spændende at se, hvor stort emnet vokser sig til i valgkampen frem mod Lagtinget den 26. marts.
