Dansk Folkeparti har gjort det klart, at de ikke vil støtte en blå regering, medmindre deres ultimative krav bliver imødekommet.
Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, hænger valgplakater op i Rødovre og kører i partybus lørdag den 28. februar 2026, i forbindelse med folketingsvalget den 24. marts 2026. Han kræver, at der skal være flere muslimske indvandrere, der forlader Danmark, end der kommer hertil.
– Vi stiller et ultimativt krav for at pege på en borgerlig regering, og det er, at det bliver en del af regeringens program, at valgperioden skal bruges på, at der er færre muslimer, der kommer ind end ud. Der skal være nettoudvandring af muslimske borgere, siger Messerschmidt.
For at Dansk Folkeparti skal støtte en blå regering efter næste valg, skal den forpligte sig til, at flere muslimske indvandrere forlader landet end der kommer til.
Messerschmidt understreger, at det er afgørende for Danmarks fremtid at ændre udviklingen i forhold til muslimsk indvandring.
– Den har været stigende de seneste 30-40 år, uanset hvem der har siddet i regeringen. Det må være slut nu, for ellers er der ikke et Danmark. Danskerne vil blive i mindretal, og det kan vi ikke acceptere, siger han.
Dansk Folkeparti forklarer, at deres ultimative krav indebærer, at der i regeringsgrundlaget skal indgå konkrete tiltag, der sikrer nettoudvandring af personer med muslimsk baggrund.
Initiativerne skal implementeres så hurtigt som muligt og ligge først i valgperioden. Der skal løbende monitoreres, og hvis de aftalte initiativer ikke fører til ønskede resultater, skal der straks iværksættes nye tiltag.
Messerschmidt advarer om, at hvis udviklingen ikke ændres, eller hvis regeringen stopper implementeringen af nødvendige initiativer, vil de trække deres støtte.
Han stiller spørgsmålet, om en blå regering vil være villig til at håndtere problemet, og hvis ikke, vil de vælte den.
Dansk Folkeparti retter sit krav mod indvandrere fra MENAPT-landene, som omfatter 24 overvejende muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet. Partiet vil senere præcisere, hvilke lande der konkret er omfattet af deres krav.
Messerschmidt bemærker, at vælgerne skal kunne se resultater, når de næste gang skal stemme.
Når det kommer til, hvordan man vil vurdere, om folk er muslimer, forklarer han, at man traditionelt ser på oprindelseslandene, som f.eks. Syrien og Irak, hvor der er en overvejende sandsynlighed for, at der er tale om muslimer.
Troels Lund Poulsen, Venstres statsministerkandidat, ønsker ikke at kommentere på Dansk Folkepartis ultimative krav. Alex Vanopslagh, leder af Liberal Alliance, mener, at partier skal være forsigtige med at stille ultimative krav, men han er overbevist om, at de kan stramme op på udlændingepolitikken i fællesskab.
En opgørelse fra Integrations- og Udlændingeministeriet viste, at der i 2024 kom 8.346 personer fra MENAPT-landene til Danmark, hvoraf ca. 5.000 kom for at arbejde eller studere. Vanopslagh understreger, at der er religionsfrihed i Danmark og at han ikke ønsker, at folk skal forlade landet blot fordi de er muslimer.
Han påpeger, at udenlandsk arbejdskraft, herunder personer med muslimsk baggrund, er værdifuld, især i sektorer som ældrepleje. Men han mener, at det er vigtigt at sikre, at dem, der ikke bidrager positivt, rejser hjem.
Dansk Folkeparti vil senere præsentere et ‘katalog’ af initiativer, der skal bremse tilkomsten af muslimske indvandrere, især rettet mod kriminelle og dem uden for arbejdsmarkedet.
Messerschmidt bemærker, at det ikke nødvendigvis er sådan, at folk i beskæftigelse skal blive i Danmark, hvis de har dybt islamiske holdninger.
