Migrænepatienter må i gennemsnit vente næsten et år på en tid i landets hovedpineklinikker.
Aimovig blokerer effekten af et naturligt signalstof i hjernen, CGRP, som forskning har vist kan udløse migræneanfald. Restriktive regler og lange ventetider får flere danskere med migræne til at rejse til udlandet for at få fat i den nye medicin.
Både Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Dansk Hovedpinecenter og flere neurologiske klinikker i Oslo har kendskab til disse rejser.
Lis Gitte Johannsen, privatpraktiserende neurolog i Odense, fortæller, at hun har udskrevet recepter til norske apoteker til sine patienter, da hun har norsk ordinationsret.
– Jeg kan simpelthen ikke holde ud at se mine patienter have det så dårligt, når jeg ved, at der findes effektiv medicin med færre bivirkninger end det, jeg ellers kan tilbyde dem, siger hun.
Men er det ikke et skråplan at sende patienter til Norge?
– Det kan man måske sige, men alternativet er, at de ikke får behandlingen og har en ringere tilværelse, end hvis de får præparatet. Det kan jeg ikke byde dem.
Omkring 640.000 danskere lider af migræne, som alene står for 14 procent af alle sygedage i Danmark.
For første gang findes der nu en medicin udviklet specifikt til at forebygge migræne. I april sidste år blev Aimovig godkendt til brug i Danmark, og siden er det lignende præparat Ajovy også blevet tilgængeligt.
Der er dog to udfordringer for danske migrænepatienter: Reglerne for, hvornår medicinen kan udskrives, og ventetiderne på hovedpineklinikkerne.
Aimovig administreres som injektion, ligesom insulin. Medicinrådet har vurderet, at de to præparater kun skal tilbydes patienter, der allerede har prøvet medicin mod forhøjet blodtryk og epilepsi uden effekt, og kun hvis de lider af kronisk migræne.
For at blive klassificeret som kronisk migræne skal en patient have minimum 15 dage med hovedpine om måneden, hvoraf otte dage skal være med migræne.
Desuden har Lægemiddelstyrelsen besluttet, at kun landets seks hovedpineklinikker kan udskrive medicinen.
Her er ventetiden i gennemsnit knap et år, men den varierer fra tre måneder til 21 måneder. Patienterne kan vælge frit mellem sygehusene, men ingen klinikker kan overholde behandlingsgarantien på en måned.
Tre ud af seks hovedpineklinikker har oplevet stigende ventetider det seneste år. De to største klinikker, Glostrup og Aarhus, mener, at det skyldes den øgede efterspørgsel på den nye medicin og manglen på personaleressourcer.
– Vi får henvist flere patienter, men kan kun behandle et begrænset antal, så vores venteliste vokser, siger Lars Bendtsen, ledende overlæge på Dansk Hovedpinecenter i Glostrup.
Jakob Møller Hansen, leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, er klar over, at danske migrænepatienter søger til udlandet for at få Aimovig eller Ajovy.
Han beskriver medicinen som revolutionerende, da den er udviklet specifikt til migrænepatienter og har få bivirkninger. Han forstår godt, at patienter søger udenlandske løsninger.
Aimovig blev godkendt til behandling af migræne i august 2018, og Medicinrådet anbefalede brugen i april 2019. I november samme år blev Ajovy også anbefalet.
Prisen for Aimovig ligger omkring 4.200 kroner per injektion, som skal tages hver 28. dag, mens Ajovy koster cirka 4.800 kroner.
Begge præparater blokerer effekten af CGRP, som forskning har vist kan udløse migræneanfald.
Medicinrådet anbefaler kun medicinen til patienter med kronisk migræne, der har prøvet mindst to andre typer medicin uden effekt.
Medicinrådet vurderer, at 3.000 patienter årligt vil kunne få adgang til behandlingen.
– Vi bør bestemt behandle migrænepatienter inden for landets grænser; alt andet er en falliterklæring, siger han.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at begrænsningen er besluttet for at opnå erfaring i sygehusregi i første omgang.
Men Jakob Møller Hansen mener, at denne forklaring ikke giver mening, da effekten allerede er velkendt.
– Det er fint at opsamle erfaring, hvis der dukker sjældne bivirkninger op, men det vil lægerne alligevel indrapportere, siger han.
Karin Friis Bach (R), formand for sundhedsudvalget hos Danske Regioner, erkender, at der er et problem med ventetiderne.
– Det er dybt alvorligt. Patienterne er syge og har det dårligt. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre hurtig og god behandling, forklarer hun.
Hun påpeger, at problemet ikke kun handler om penge, men også om mangel på neurologer i sundhedsvæsenet.
– Vi skal prioritere speciallægerne til de opgaver, hvor de virkelig er nødvendige, så vi kan få patienterne hurtigt igennem, siger hun.
– Det kan vi gøre ved at lade andre tage de opgaver, som ikke kræver speciallæger. Nogle neurologiske afdelinger har allerede formået at reducere ventetiden ved at ændre arbejdsgange.
Modsat Jakob Møller Hansen forstår hun ikke, at patienter søger mod udlandet.
– På den måde omgår man det sikkerhedsniveau, som Lægemiddelstyrelsen har fastsat. Jeg opfordrer til, at man holder sig til reglerne og får medicinen på danske sygehuse.
Medicinrådet vurderer, at 3.000 patienter om året vil opfylde kriterierne for at få medicinen, men Jakob Møller Hansen mener, at tallet er højere og nærmere 20-25.000 patienter. Endda flere kunne have glæde af medicinen, hvis ikke kun patienter med kronisk migræne kunne få den.
– Vi ved fra studier, at medicinen også har hjulpet patienter med mindre udtalt migræne, som har hovedpine fire, otte eller 12 dage om måneden. Disse patienter er ikke i betragtning til den nye behandling, og det er synd, da det også kunne hjælpe dem.
