Landdistriktsforsker Egon Noe advarer om, at der er behov for en grundlæggende ændring i tankegangen omkring investeringer i landdistrikterne, hvor uddannelse spiller en central rolle.
Noe, der har ledet et forskningscenter på Syddansk Universitet i over ti år, bemærker, at kløften mellem land og by bliver mere udtalt, men at politikerne ikke ser alvoren i situationen.
– På den lange bane kan det have konsekvenser, som er langt større, end vi kan forestille os, siger han.
Interviewet skulle oprindeligt fokusere på de forskellige vilkår, unge oplever i landdistrikterne sammenlignet med byerne, afhængigt af deres forældres valg af opvækststed.
To gymnasieelever, Molly-Marie fra Brønshøj og Sara fra Nykøbing Sjælland, illustrerer kontrasterne i deres hverdag, hvor Molly-Marie føler sig ‘super privilegeret’, mens Sara er ‘mega jaloux’. Eksperter påpeger, at det er netop denne unge generation, der lider under de voksende forskelle.
Noe fremhæver, at forældre, der prioriterer deres børns uddannelse, naturligt vil søge mod de steder, hvor der er de bedste muligheder, hvilket skaber en sneboldeffekt. Det handler om, hvor folk bor, og hvor mange de er.
– Uden ordentlige uddannelsesmuligheder vil der på sigt ikke være noget tilbage i de tyndtbefolkede områder, hvilket gør det endnu sværere at opretholde skoler og ungdomsuddannelser, siger han.
Danmark er et lille land, men forskellene vokser. Nogle hævder, at visse områder ‘bliver hægtet af’. Statsminister Mette Frederiksen bemærkede efter kommunalvalget, at det er blevet sværere at være relevant for danskerne, uanset om de bor i byen eller på landet.
Noe kritiserer, at det er dyrere at drive mindre gymnasier i provinsen end i større byer, og han mener, at dette ikke afspejles tilstrækkeligt i uddannelsesfinansieringen.
– Værdien af at have en god uddannelsesinstitution i landdistrikterne er langt større end at have et ekstra gymnasium i en by, siger han.
Han sammenligner driften af skoler med kyllingeproduktion, hvor det handler om at producere billigst muligt. Denne konkurrence er en ulempe for landdistrikterne, som har færre elever og ofte lavere faglige forudsætninger.
Noe understreger, at en ungdomsuddannelse er ‘altafgørende’ for både individet og lokalsamfundet.
Han, der selv er vokset op nær Lemvig, husker, hvordan afstandene til gymnasiet var betydelige, og han mener, at dette stadig er en vigtig faktor.
Siden 1992 har han forsket i forskellene mellem livet på landet og i byen. Udover uddannelsesudbuddet og kvaliteten skal man også tage højde for ungdomslivets muligheder.
– Et godt teenageliv øger chancerne for, at folk vender tilbage som voksne og forældre, siger han.
Noe betegner uddannelsessystemet som en ‘ekstrem sorteringsmaskine’, der kan skabe skel i samfundet.
– Det er afgørende, at vi som samfund overvejer, om vi ønsker et Danmark, hvor akademikere kun findes i de største byer, eller om vi vil investere i gode uddannelsesmuligheder over hele landet.
For at skabe lige muligheder skal politikerne ændre deres tankegang og metoder, mener han.
– Vi risikerer at få et skævt Danmark med politiske fraktioner, der skaber ustabilitet og konflikter, siger Noe.
Han kritiserer de nuværende forslag fra politiske partier som symptombehandling og opfordrer til en grundlæggende ændring i synet på landdistrikterne.
– Vi skal se det som en investering, ikke en udgift, siger han og tilføjer, at det er en bunden opgave.
Noe påpeger, at tidligere prioriteringer som telefonledninger og jernbanespor var vigtige for sammenhængskraften i landet, men nu er der en tendens mod centralisering og social opsplitning.
– Vi får et skævt Danmark, og det er ikke noget, vi ønsker, afslutter han.
