Danmark må danne nye alliancer for at sikre rigets sikkerhed, siger en af landets førende Nato-eksperter.
– Det er nok den mest spændte situation for Rigsfællesskabet siden Anden Verdenskrig, fortæller Nato-forsker Sten Rynning i lyset af de seneste oplysninger om krisen omkring Grønland. Ifølge Rynning er alliancen i fare, og Danmark må nu søge nye samarbejdspartnere for at beskytte sin sikkerhed.
Professor Sten Rynning fra Syddansk Universitet vurderer, at de danske soldater, der hastigt blev sendt til Grønland i januar, havde til opgave at afskrække et muligt angreb.
Dette angreb kunne komme fra USA, Natos vigtigste medlem, som har været garant for Europas sikkerhed siden 1949.
– Det viser, at rammerne for det allierede samarbejde er brudt sammen, siger Rynning om de nye oplysninger.
Med baggrund i 12 centrale kilder fra den danske regering, topofficerer samt efterretningskilder i Danmark, Frankrig og Tyskland, er det blevet klart, hvor alvorligt situationen blev opfattet.
Selvom der ikke var konkrete planer fra USA om at angribe Grønland, var det et scenarie, man måtte forholde sig til. Kilderne indikerer, at der var en reel frygt for et amerikansk angreb i januar.
– Det er nok den mest spændte situation for Rigsfællesskabet siden Anden Verdenskrig, siger Rynning, der har forsket i Nato i mange år.
De danske soldater blev sendt til Grønland med skarp ammunition og ordre om at være klar til kamp, hvis det blev nødvendigt. De medbragte også sprængstoffer for at kunne ødelægge landingsbaner i Nuuk og Kangerlussuaq for at forhindre fjendtlige amerikanske fly i at lande.
Forsvaret sendte også blod til Grønland for at kunne behandle sårede, hvis situationen blev kritisk.
I håndteringen af Grønlands-krisen har Danmark taget en helt anden tilgang end den, der blev anvendt før Tysklands besættelse under Anden Verdenskrig, fortæller historiker Steen Andersen fra Rigsarkivet.
– Man ønsker simpelthen ikke at gentage et 9. april-scenarie, som er et stort traume i nyere dansk historie, siger han.
Andersen fremhæver, at Danmark denne gang havde arbejdet på at opbygge relationer og alliancer med nære allierede, hvilket gjorde, at lande som Tyskland, Frankrig, Norge, Sverige og Storbritannien hurtigt sendte soldater og militær støtte til Grønland, så snart den danske regering besluttede at afskrække et angreb.
– Danmark stod ikke alene i denne situation, siger Andersen.
Professor Sten Rynning vurderer, at en vigtig del af Nato-alliancen i dag er blevet svækket, især på grund af Grønlands-krisen.
– Nato er kommet på intensiv, siger han.
Han mener, at dette medfører en betydelig svækkelse af Natos evne til at afskrække angreb mod medlemslande, da alliancens styrke hidtil har været evnen til at handle samlet.
Danmark må derfor tilpasse sig en ny virkelighed, hvor landet selv skal skabe alliancer med skiftende partnere, vurderer Rynning, ligesom under Grønlands-krisen.
– Det er en nødvendighed fremover, siger han.
Rynning peger på de nordiske og baltiske lande som vigtige samarbejdspartnere for Danmark, samt stormagter som Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Polen.
– Det nordisk-baltiske samarbejde er blevet meget aktivt under Ukraine-krigen, og det giver Danmark mulighed for at deltage i spillet blandt de store, siger Rynning.
Hverken Statsministeriet, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvaret eller den grønlandske regering har kommenteret på de højspændte dage i januar.
I en kommentar henviser USA’s ambassadør i Danmark, Kenneth Howery, til præsident Trumps udtalelser om Grønlands og Arktis’ betydning for USA’s nationale sikkerhed, hvor han klart sagde, at USA ikke vil anvende militær magt mod Grønland.
– Vi opretholder fortsat vores mangeårige diplomatiske og sikkerhedsmæssige samarbejde med regeringerne i Danmark og Grønland, siger Howery.
