Afrikanske nationer lider under Irans lukning af Hormuzstrædet.
Benzinpriserne er steget markant i mange afrikanske lande efter USA og Israels angreb på Iran. I Nigeria er prisen steget med cirka 14 procent denne uge. I Kenya og Sydafrika forsøger man desperat at holde benzinpriserne stabile i håbet om, at konflikten snart er overstået.
I store afrikanske lande som Nigeria, Etiopien og Egypten er priserne allerede steget betydeligt.
En oliepris over 100 dollars per tønde rammer hårdt på et kontinent, der er afhængigt af import af olie for at opretholde samfundsstrukturen.
De fattigste lande bruger en uforholdsmæssig stor del af deres økonomi på olie, hvilket påvirker både husholdninger, virksomheder og offentlige institutioner.
I landdistrikterne, hvor mange lever af smålandbrug og er afhængige af transport af frugt, grøntsager og husdyr til markedet, er en stigning på 20 procent i benzinprisen en alvorlig udfordring.
Transportomkostningerne for gødning, der ofte importeres fra lande som Rusland eller Saudi-Arabien, stiger også, og med lukningen af Hormuzstrædet er der risiko for mangel på gødning. Dette vil få langvarige konsekvenser, da mange afrikanske lande har brug for gødning før så-sæsonen.
Den globale usikkerhed får investorer til at trække sig fra Afrika, hvilket resulterer i højere renter og faldende valutaer, der gør olie endnu dyrere for afrikanske lande. Det er en hård realitet at være fattig.
Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 var Afrika endelig ved at komme sig efter Covid-19, men krigen har ødelagt det momentum.
Pludselig er priserne på brændstof, mad og gødning steget markant, og i 2026 så man små fremskridt med faldende arbejdsløshed i Sydafrika, men nu er arbejdsløsheden igen steget til 31,4%.
FN’s fødevareprogram advarer om, at yderligere 45 millioner mennesker kan blive ramt af akut sult, hvis konflikten i Mellemøsten fortsætter. Dette vil bringe det globale sultniveau til det højeste nogensinde, med 318 millioner mennesker allerede i en akut fødevarekrise.
Millioner er afhængige af international hjælp, men krigen i Iran gør det dyrere at støtte de mest sårbare. Vestlige lande har skåret ned på bistanden, hvilket har haft alvorlige konsekvenser for de fattigste lande.
FN har en plan om at nå 87 millioner mennesker med humanitær bistand i 2026, men den nuværende konflikt kan øge behovet og få de rigeste lande til at prioritere midler væk fra de fattigste.
I 2015 blev verdens lande enige om at udrydde fattigdom inden 2030, men målet halter alvorligt. 800 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom, mange af dem i Afrika.
Når den globale økonomi er ustabil, er det altid de fattigste, der lider mest. Selvom Afrika ikke har indflydelse på de store verdensbegivenheder, betaler kontinentet en høj pris. Nogle olieproducerende lande som Nigeria, Ghana og Angola vil få gavn af de høje oliepriser, men Nigeria lider stadig, da landet ikke bearbejder meget af den olie, det udvinder, og er afhængigt af import på mange områder.
