Stigende olie- og gaspriser kan halvere Tysklands vækst i år.
Krigen mod Iran har store økonomiske konsekvenser for energikrævende tyske virksomheder som Volkswagen. I Berlin vokser bekymringen for, hvordan konflikten mellem USA, Israel og Iran vil påvirke landets økonomi. Uafhængige økonomer vurderer, at hvis krigen fortsætter i yderligere seks måneder, vil det halvere den vækst, Tyskland ellers havde forventet i år.
En seks måneders konflikt kan koste den tyske økonomi 22 milliarder euro (cirka 165 milliarder kroner) og resultere i en vækst på kun 0,5 procent, ifølge beregninger fra analyseinstituttet DIW i Berlin.
Geraldine Dany-Knedlik, konjunkturchef ved DIW, beskriver krigen som den største trussel mod de tyske konjunkturer. Kanzler Friedrich Merz udtrykker sin bekymring og påpeger, at det kaos, krigen skaber, kan skade landets sikkerhed, energiforsyning og mulige migrationsstrømme.
Merz henviser til frygten for, at konflikten i Mellemøsten kan føre til, at millioner flygter mod Europa, herunder Tyskland.
Dany-Knedlik forudser også, at krigen vil presse inflationen opad i Tyskland. Højere priser kan føre til, at centralbankerne tvinges til at hæve renterne for at kontrollere inflationen, hvilket vil svække investeringslysten og forsinke det tyske opsving.
Konflikten og lukningen af Hormuzstrædet, som er en vigtig transportvej for olie og gas, kommer på et kritisk tidspunkt. Efter en positiv vækst i fjerde kvartal 2025 er der nu kommet mindre opmuntrende tal for året.
De seneste data viser et fald i både eksport (-2,3 procent) og import (-5,9 procent) i januar, før krigen brød ud for lidt over to uger siden.
Carsten Brzeski, cheføkonom hos ING, bemærker, at den tyske økonomi har fået en svag start på året.
Olie og gas udgør stadig 78 procent af Tysklands energiforbrug, selvom kilderne har ændret sig. Tyskland er fortsat sårbart på energiområdet, da strøm kun dækker omkring 20 procent af det samlede forbrug.
I sin seneste prognose har DIW nedjusteret vækstforventningerne fra 1,6 procent til 1,4 procent, hvilket er afhængigt af store offentlige investeringer på 3.600 milliarder kroner til forbedring af infrastruktur og udbygning af vedvarende energi.
Men to nye rapporter sår tvivl om effekten af disse investeringer. Ifølge IW i Köln er 86 procent af de lånte milliarder blevet brugt til at dække huller i de offentlige budgetter, mens Ifo-instituttet i München vurderer, at det er hele 95 procent.
Tobias Hentze fra IW kritiserer regeringen for ikke at have udnyttet muligheden for nødvendige investeringer.
Den sammenstyrtede Carola-bro i Dresden er blevet et symbol på manglende vilje til at investere offentligt.
Regeringen har øget den statslige gæld med 24,3 milliarder euro til investeringer, men de faktiske investeringer er kun steget med 1,3 milliarder euro.
De bekymrende tendenser i den tyske økonomi kommer kort tid efter, at Volkswagen meddelte, at deres fortjeneste fra bilsalg er faldet til det halve. VW kæmper ligesom andre europæiske bilproducenter med høje produktionsomkostninger og svag efterspørgsel på elbiler.
Ledelsen i VW har annonceret, at de må finde nye besparelser, hvilket har ført til spekulationer om lukninger af fabrikker i Tyskland.
En rapport fra McKinsey, som avisen Bild har set, foreslår at lukke otte af VW’s ti fabrikker. Kun de to største fabrikker i Wolfsburg og Ingolstadt skal overleve, mens Porsches største fabrik i Stuttgart også bør lukkes, ifølge konsulenterne.
Stefan Bratzel, en førende forsker i bilindustrien, kalder dette forslag for “fuldstændig overdrevet” og mener, at selvom lukninger er uundgåelige, er det et trusselsbillede for at vurdere, hvad der realistisk kan lade sig gøre.
