Danmark og de øvrige Nato-lande har besluttet at øge deres forsvarsudgifter til 5 procent af bruttonationalproduktet.
Som en del af denne historiske aftale, der blev vedtaget under et topmøde i Haag, skal Danmark og de andre allierede fremover afsætte en større del af statsbudgettet til militære formål som kampvogne, cyberoperationer, droneudvikling og mere.
Det nuværende mål for Nato er, at medlemslandene skal bruge 2 procent af deres BNP på forsvar, men mange lande lever ikke op til denne standard.
Beslutningen om at hæve budgetterne er truffet som reaktion på den vedvarende trussel fra Rusland og den fortsatte terrortrussel, ifølge en pressemeddelelse fra Nato.
Natos generalsekretær, Mark Rutte, beskriver beslutningen som et kvantespring for alliancen. Han understreger, at de allierede nu har lagt grundlaget for et stærkere og mere effektivt Nato.
– Vi skal nu arbejde hårdt for at omsætte disse planer til virkelighed, siger han.
Planen indebærer, at 3,5 procent af budgetterne skal gå til traditionelle militære udgifter, mens 1,5 procent skal bruges på bredere sikkerhedsforanstaltninger som cybersikkerhed og infrastruktur.
Det er endnu uklart, hvad den sidste kategori præcist vil omfatte.
Ifølge de seneste estimater fra Nato er der stadig mange lande, der har en lang vej foran sig. Af de 32 allierede bruger 27 lande i øjeblikket under 3 procent af deres BNP på forsvarsudgifter, og otte lande ligger under det to procents mål, der blev fastsat i 2014.
Polen er det land, der bruger den største andel af sit BNP på forsvar med 4,12 procent, mens Danmark ligger på en ottendeplads med 2,37 procent.
