Mange førstegangsvælgere føler sig usikre, når de skal til valg. Men samtaler med forældre kan hjælpe dem med at føle sig mere trygge, når de skal sætte krydset.
Katrine Poulsen og Bodil Agergaard fra Odense oplever, at det kan være udfordrende at finde nuancerne i det politiske indhold på sociale medier, når de for første gang skal deltage i folketingsvalget. Nogle familier elsker at diskutere politik, mens andre undgår det.
Selvom politiske diskussioner kan skabe spændinger ved middagsbordet, kan disse samtaler være en stor hjælp for førstegangsvælgere. Det er vigtigt at stille spørgsmål til de unge og spørge: Hvad optager dig? Hvad synes du er vigtigt? fortæller Eva Sørensen, professor i demokrati ved Roskilde Universitet. Ifølge de 18-årige Katrine og Bodil kan det være svært at overskue de mange politiske emner, når man ikke har erfaring med det. De er en del af de cirka 224.500 førstegangsvælgere ved dette års folketingsvalg.
– Jeg synes, der er mange spørgsmål og emner, og ikke alle emner er jeg enig i. Det gør det svært at beslutte, hvilket parti man skal stemme på, siger Bodil Agergaard.
Danmarks Statistik vurderer, at der ved dette folketingsvalg vil være 224.644 nye vælgere, som samlet set udgør 5,2 procent af alle vælgere.
Den usikkerhed, som de unge fynboer oplever, er ikke unik. Mange førstegangsvælgere har lav demokratisk selvtillid, hvilket kan gøre dem nervøse, når de skal stemme, fortæller erhvervs- og ungeforsker Søren Schultz Hansen.
– De føler, at deres viden er begrænset: Ved jeg nok om de forskellige partier og deres holdninger til at træffe et kvalificeret valg?
Bodil Agergaard fortæller: – Jeg diskuterer bevidst politik med mine forældre, fordi jeg vil være sikker på, at jeg sætter krydset det rigtige sted. Forskeren påpeger, at der er en direkte sammenhæng mellem familiens engagement og førstegangsvælgerens deltagelse i demokratiet.
– De, der får støtte hjemmefra, hvor der er politisk diskussion, har en større tendens til at stemme. Det er vigtigt at imødegå den svagt faldende valgtilslutning og stigende polarisering ved at fremme dialog mellem generationerne, mener Søren Schultz Hansen.
Eva Sørensen bekræfter dette og understreger, at det er i hjemmet, man lærer at tage stilling og debattere i trygge rammer. Hun mener, at ungdomsuddannelsernes indsats for at sikre demokratisk dannelse bør fortsætte ved spisebordet.
– Spørgsmålene er komplekse, og det er vigtigt, at de unge får mulighed for at træne og deltage i diskussionerne om, hvad man kan mene, og hvilke forskellige synspunkter der findes, siger professoren.
Selvom det kan virke som et stort ansvar at sikre sine børns demokratiske dannelse, er det vigtigste, at de unge føler, at deres mening bliver taget alvorligt, også når den adskiller sig fra forældrenes.
Det handler ikke om at påvirke de unges holdninger, men om at give dem redskaberne til selv at tage stilling. Derfor anbefaler Eva Sørensen, at man sammen med sine børn tager en kandidattest.
– Mange af spørgsmålene er ret komplicerede, så det er et godt udgangspunkt for en åben debat om, hvad man egentlig skal mene, og hvor svært det kan være at tage stilling.
En strategi, der har været succesfuld for de to førstegangsvælgere. – Vi har taget kandidattests og diskuteret resultaterne, hvilket førte til en god samtale, fortæller Katrine Poulsen.
At tage en kandidattest sammen åbner op for større politiske spørgsmål, som er vigtige at forholde sig til, når man skal finde sit politiske ståsted.
Vær åben og nysgerrig over for den unge. Det handler ikke om at overføre din egen politiske holdning, men om at støtte deres egen stillingtagen. Øv jer i at debattere forskellige politiske dilemmaer ved spisebordet, så man lærer at diskutere komplekse emner i trygge rammer.
