Rikke Pajbjerg fra Skjern ønsker, at politikerne ændrer reglerne for modregning i flekslønstilskuddet, så det kan betale sig at arbejde flere timer som fleksjobber.
Den 51-årige Rikke Pajbjerg beskriver sig selv som en stolt, selvstændig kvinde, der ønsker at bidrage til samfundet ved at arbejde de timer, hun har mulighed for. I øjeblikket arbejder hun 15 timer om ugen som personlig assistent for en skibsreder i Esbjerg.
En alvorlig skiulykke i 2001 har medført fysiske og kognitive udfordringer, hvilket gør det umuligt for hende at tage et fuldtidsjob på 37 timer om ugen.
– Jeg kan bedst forklare det med, at hvis jeg var en bil, ville jeg trænge til at få skiftet ledningsnettet, siger hun.
Før ulykken arbejdede hun som vagtmester hos Falck og har også erfaring som bedemand og fitnessinstruktør.
Hver måned modtager Rikke Pajbjerg cirka 14.750 kroner, men når hun tjekker sin e-boks, opdager hun, at hun bliver modregnet cirka 950 kroner.
– Som det er nu, tjener jeg ikke mere end en fleksjobber, der arbejder 10 timer eller mindre. Det knækker filmen lidt for mig, for jeg gør mig umage for at kunne passe 15 timer om ugen, fortæller hun.
Hun får en timeløn fra sin arbejdsgiver samt et fleksløntilskud fra kommunen, der beregnes ud fra hendes løn. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan tilskuddet udgøre op til 21.600 kroner om måneden, svarende til 98 procent af højeste dagpengesats.
Tilskuddet reduceres med 30 procent af lønnen før skat, indtil den samlede lønindtægt når 17.672 kroner pr. måned inklusive pensionsbidrag. Overskrides dette beløb, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 procent for den del af lønnen, der overstiger 17.672 kroner.
Reglerne fastslår, at tilskud og løn tilsammen højst må svare til, hvad man ville få udbetalt ved fuldtidsansættelse i den pågældende stilling.
– Jeg passer min træning, så jeg kan holde ud til at arbejde i 15 timer. Og så bliver jeg hver måned modregnet. Incitamentet til at arbejde flere timer mangler, mener Rikke Pajbjerg.
Hun opfordrer politikerne til at fokusere mere på vilkårene for fleksjobbere i valgkampen og gøre beregningsmodellen for fleksjobydelsen mere simpel og fair.
– Jeg er meget taknemmelig for, at ordningen findes. Men jeg er forvirret over konstruktionen, siger hun.
Sekretariatsleder Hanne Rasmussen fra Landsforeningen Fleksjob forstår kritikken fra Rikke Pajbjerg.
– Vi hører ofte fra vores medlemmer, at de deler samme undren. Hvis en fleksjobber arbejder 15 timer om ugen til en timeløn omkring 150 kroner, mister de ikke indtægt ved at gå ned i tid, men det bliver kritisk, hvis de arbejder flere timer, siger hun.
Foreningen har længe presset på for at få politikerne til at evaluere beregningsmodellen.
Finn Amby, der forsker i beskæftigelse for mennesker med nedsat arbejdsevne, mener også, at der er behov for en gennemgang af reglerne for fleksløntilskud.
– Jeg forstår Rikke Pajbjergs undren. Hun får noget ud af det, men ikke fuld gevinst. Det er værd at diskutere, om denne tilskudsmodel er den mest retfærdige, siger Finn Amby.
Den nuværende lov om fleksløntilskud stammer fra 2013, og selvom et bredt flertal i folketinget sidste år lavede en beskæftigelsesreform, blev fleksjob stort set ikke nævnt.
Beskæftigelsesordfører for Venstre, Kim Valentin, er åben for at evaluere modregningsreglerne.
– Jeg forstår kritikken. Det er uheldigt, at det fungerer på denne måde. Vi ønsker at motivere folk til at arbejde så meget som muligt. I 2013 forsøgte vi at indføre andre niveauer for at tilgodese dem, der kun kan arbejde få timer. Det er vigtigt at se på dem, der arbejder mange timer, når vi åbner det nye folketing, siger han.
Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF, er enig i behovet for en forhandling om fleksløntilskud.
– Modregningsreglerne er alt for rigide og gør det mindre attraktivt at øge arbejdstiden, siger han.
Han nævner også eksempler på fleksjobbere, der bliver modregnet i bonus fra arbejdsgiveren.
– Når en arbejdsgiver giver den samme bonus til alle i en afdeling, bør der ikke ske modregning hos fleksjobbere. Vi skal have gang i forhandlingerne om flekslønydelsen nu, siger han.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek mener, at reglerne om fleksjob og modregning fungerer som de skal.
– Hvor mange timer man kan arbejde, afhænger af en konkret og individuel vurdering. Derfor er det naturligt, at ydelsens størrelse ikke nødvendigvis hænger sammen med, hvor mange timer man arbejder, da fleksjobbere arbejder så længe, de kan, siger han.
