Tidligere Nato-ambassadør Lone Dencker Wisborg bemærker, at europæernes afvisning af at støtte Trump i Hormuzstrædet er et klart signal om, at de ikke længere vil lade sig påvirke af hans trussels-taktik.
Donald Trump må se langt efter samlet europæisk støtte til patruljering i Hormuzstrædet. Under et møde mellem EU’s udenrigsministre blev det klart, at der ikke var interesse for at sende skibe til området på baggrund af Trumps opfordring.
– Europæerne er gradvist kommet til den konklusion, at Trumps taktik ikke fører til noget konstruktivt, fortæller Wisborg.
Hun tilføjer, at det ikke længere er en mulighed, at en militær tilstedeværelse i Hormuz vil føre til, at Trump åbner for dialog om Ukraine.
Wisborg nævner, at EU’s tidligere erfaringer med Trumps taktik, som under toldkrigen, har vist sig at være problematiske.
– EU indgik en utilfredsstillende handelsaftale i håbet om, at Trump ville fortsætte sin støtte til Ukraine, men han har ikke leveret, siger hun.
Det er europæerne, der står for den militære og økonomiske støtte til Ukraine, og Trumps forhandlinger med Putin har ikke givet resultater.
– Derfor ser vi nu, at mange lande siger, at dette ikke er vores krig, tilføjer hun.
Wisborg påpeger også, at støtten til Danmark i forbindelse med Trumps krav om Grønland viser, at europæerne kan stå sammen.
– Der opstod et ‘Greenland moment’, hvor vi indså, at vi er alene, og at der er behov for hurtige handlinger.
– Europæiske ledere træffer ofte de bedste beslutninger under pres, siger hun.
Hun udelukker ikke, at Danmark og andre lande kunne deltage i sikringen af Hormuzstrædet, men kun under mere stabile forhold.
Margrethe Vestager, tidligere kommissær, påpeger, at presset fra USA skærper behovet for en stærkere europæisk udenrigspolitik.
– EU er blevet svagt på dette område, fordi der altid kræves enstemmighed, siger hun.
Vestager glæder sig over, at udenrigsministrene har afvist at involvere sig i Mellemøsten sammen med USA.
Udenrigschef Kaja Kallas konkluderede efter mødet, at der ikke var interesse for at ændre den europæiske militære styrke.
Trump har efterfølgende udtalt, at USA ikke har brug for hjælp fra andre lande.
– Vi er den stærkeste nation i verden, sagde han.
Wisborg mener dog, at Trump har brug for allierede.
– Hvorfor spørger han ellers, om vi vil hjælpe med at genåbne Hormuz? Det er fordi, han står i vanskeligheder, siger hun.
Vestager mener ikke, at Trump har haft succes med at presse europæerne i denne sag.
– Jeg ser ikke, at han har haft nogen succes over for europæerne, siger hun.
Presset mod Europa viser, at der er et stærkt behov for en reel udenrigspolitik, som kun kan opnås gennem flertalsafgørelser. I dag kan enkelte lande blokere, som Ungarn gør med hensyn til lån til Ukraine.
– Traktaten åbner for flertalsafgørelser, men det kræver enstemmighed at nå dertil. Derfor er valget i Ungarn i april så vigtigt, siger Vestager.
Den ungarske premierminister, Viktor Orban, talte ved et vælgermøde den 16. marts. Vestager forklarer, at den svage udenrigspolitik skyldes EU’s oprindelige konstruktion, hvor enkelte lande altid kan sige nej.
– Problemet er, at vi nu står over for en anden stormagt, USA, og mangler et stærkt centrum, siger hun.
EU arbejder hastigt på at blive mere robust over for amerikansk pres, med store investeringer i forsvarsområdet. På et kommende topmøde vil begrebet ‘strategisk autonomi’ blive fremhævet.
Kommissionen har planer for, hvordan europæisk industri kan beskytte sig selv bedre i nøgleområder som bil- og vindmølleproduktion. Ændringerne skal være vedtaget inden udgangen af næste år.
– Jeg har aldrig set EU arbejde så hurtigt for at frigøre sig fra USA, fordi der ikke er andre muligheder, siger en EU-korrespondent.
